Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Midtpunkt, Fornuften. Selv Massen forædles ved den, og
Konsten og Poesien formaar at producere Gestalter, højere,
ædlere, uendeligere, betydningsfuldere end selve Naturens1).
Langt interessantere end disse dunkle Fantasterier,
der for største Delen svæve i Luften, er Steffens’ Blik paa
Menneskeslægtens Udvikling, (i nær Overensstemmelse
med Schelling). Historien begynder med Mythologi, med
en Gudernes Tidsalder, hvor Sproget er den reneste Poesi
og Sindbillede. Det er latterligt, saaledes som del var
almindeligt i det 18de Aarhundrede, at nedsætte Mythologien
til Fabler eller al ville udlede nogle tørre, historiske
Kjendsgjerninger af den. Nej, hin første, Ijerne Tid var
en livsfrisk Guldalder, begyndende i Øst, og siden
skridende frem med Solen mod Vest. Det var en lykkelig
Barndomstid med sin Umiddelbarhed; hvad vi søge at
tilegne os gjennem Eftertanke, havde hin Tid i større Fylde
ved Anskuelse; Livet og Religionen var ét for den.
Vel gik det saa ned ad Bakke, den prosaiske Hislorie
udviklede sig, men i den græske Stordaads-Tid var der
dog endnu en vidunderlig Efterglans, som kjendtes paa
deres Folkelighed, deres Daadskraft, deres Sans for det
skjønne og deres Filosofi.
Med Romerne gik det nu videre og brattere ned ad.
Hos dem var Forstanden det fremtrædende, Religionen
havde aldrig nogen høj Betydning for dem, Sansen for det
evige forsvandt. Efterhaanden hoevodo enkelte sig frem
blandt Romerne som en Slags Afguder, tyranniserede dem
og blev tilbedte af dem. Disse Skikkelser blev bestandig
mere dæmoniske, indtil de i de romerske Kejsere og
navnlig i N’ero naaede Højdepunktet. Roms Historie har
sit Toppunkt i ham, der kæmpede mod alle, vilde trampe
paa alt, nyde alt, være Gud over alt. Saaledes ender
Oldtiden i Fornedrelse.
Men ligesom vi i Rom, «den evige Stad», nede i
Jorden finde Levninger fra Oldtids Dage, medens ovenpaa
>) Indledn. III Mos. Forelæsn. S. 131 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
