Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
hau intet taget1)- Senere hen lykkedes det ham dog, ved
Schimmelmanns Hjælp, at faa sin Gjæld til Regeringen
eftergivet.
Endnu havde han den Plage, at han fra mange Sider
maatte høre, at han handlede utaknemligt imod sit
Fædreland ved at forlade det. Mænd, der var ham ukjendte,
kom til ham i hans Hjem for at sige ham, at han
handlede uret, han maatte ikke gaa i fremmed Tjeneste. «Heller
ikke, naar mit Fædreland ikke savner mig«, sagde da
Steffens, «naar jeg ikke kan finde Plads for min Virksomhed,
naar man ønsker mig hort?» Ja, de mente, han burde
se Tiden an, saa vilde alt nok føje sig bedre. Men havde
han ikke nu arbejdet og ventet i to Aar, og som Løn
derfor saa’ han alt lukket for sig!
Den egentlige Vennekreds sørgede over al miste ham,
der havde sat Liv i alt. De kunde ikke andet end elske
den aabne, hjærtelige Ven trods hans Forfængelighed.
Men ingen vilde savne ham mere end Øhlenschlæger, og
heller ingen skyldte ham mere. Denne var netop paa sin
besungne Langelandsrejse, da han erfarede, at Steffens
om lo Dage vilde drage hort. Øjeblikkeligt bryder han op
fra Langeland, for endnu engang at se ham, og iler
gjennem Fyn; paa Bællet bliver han opholdt af Vindstille,
men haaber, al det samme Vejr vil forsinke Veunens
Afrejse. Sent om Natten kommer han endelig til Ringsted,
hvor han træt maa søge Hvile; om Morgenen giver han
sig ei Øjebliks Stunder til at bese Kirken, og ved Knud
Lavards Grav beder han:
• Du, som en sjælden Ven mit Hjærte gav,
o, riv ham ikke ud af Danmarks Arme,
lad ham ej plojc for det dybe Hav,
bortrevet grumt og bråt ved Skjæbnens Harme,
for jeg har fuvnet ham, algode Gud!
Styrk du min Bon til Himlen, Sankte Knud!«
’) »Uden den ringeste Fordel, af blot Tilbojelighed, som tolereret
Docent«, havde han holdt sine Forelæsninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
