Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. I Halle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
to Aars Ophold i Halle og flittigt, især historisk Studium,
og efter at han dernæst havde flakket en Del om, navnlig
i flere Huslærerposter, blev han 1794 ordineret som
Medhjælper hos en gammel Præst, og ved dennes Død to Aar
efter drog han til Berlin, hvor han flk Ansættelse som
Præst ved Charité-Hospiuilet.
I denne Stilling var han seks Aar, og det var en Tid,
rig paa Udvikling for han. Her stiftede han Venskab med
Fr. Schlegel og sluttede sig overhoved til den romantiske
Retning; Tieck og W. Schlegel, der en Tid langt opholdt
sig i Berlin, traadte ham ogsaa nær. I de jødiske
Damekredse var Schleiermacher en af de mest udmærkede
Gjæster, og navnlig med Usnriette flerz sluttede han et nøje
Venskab, som var af rent aandelig Natur; næsten hver Aften
tilbragte han i hendes Hus. 1798 udgav han sine berømte
• Taler om Religionen til de dannede blandt dens
Foragtere», hvor han Harme over Tiden forkynder
Religionen som den rette Kilde til alt Aandsliv. Disse Taler
kunde ganske vist ikke tilfredsstille dem, der stod paa
Kristentroens Stade, men de var overhoved kun faa, og især
for den yngre Slægt, der væsentlig var pantheistisk
paavirket, blev dette Skrift af Vigtighed. I Aaret 1800 udgav
han «Monologer», og mere og mere kom han ind paa det,
der ligesom blev Grundtanken i hans Liv: at Religionen
cr »Afhængigheds Folclsc». «Ingen kan sammenlignes med
Schleiermacher i fin Følelse for sædelige Kjendsgjerninger
og Fornødenheder, i det uafladelige Arbejde paa sig selv.
Han var en stor sædelig Genius, ligesom Goethe var en
digterisk og Fichte en dialektisk». Han havde den
uheldige Skjæbne, ligesom flere af Romantikerne, at komme i
Kjærlighedsforhold til eu gift Kone, Eleonore Grunnow,
(hendes Mand var Præsti, men i Modsætning til de andre
bevarede han den ydre sædelige Renhed. De led begge meget
derunder, og for at afbryde det drog Schleiermacher 1802
som Præst til det ensomme Stolpe ved Østersøen. Men
da han nu to Aar efter kom til Halle, vedvarede Forholdet
dog stedse; ingen af dem kunde rive Baandet over. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
