Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. I Halle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
de gjorde, det Indtryk, de øvede, kan. sammenlignes med
det i Kjøbenhavn. En af hans unge Tilhørere skrev
saaledes: «Jeg hører Naturfilosofi hos Steffens. Denne Mand
skulde De høre tale! Hvor det strømmer, hvor det
styrter, saa at Sandheden selv kunde synke til Hunds i
Ordenes Malstrøm, og man vilde ikke savne den. En farlig
Mand i Sandhed! Jeg ser ham ikke, jeg hører ham ikke,
men jeg føler ham tale. Min Agtelse for ham er næsten
grændseløs; meget af hvad jeg vidste, meget som jeg
tænkte, alt, hvad jeg anede, giver han mig igjen!»1) .Sine
nærmeste Tilhørere samlede han en Aften om Ugen i sit
Hjem lil Samtale og The. Mange mindedes siden Steffens’
Forelæsninger og hele Paavirkning som noget af det
glædeligste i deres Liv, og ikke faa af de Mænd, der siden kom
til at indtage en betydelig Stilling i Samfundet, flokkedes
som Disciple om ham i Halle, saaledes de senere
theologiske Professorer i Berlin Neander og Strauss (ikke
Fritænkeren), den bekjendte Statsmand og Memoireforfatter
Varnbagen v. Ense (der ægtede Rahel) og Karl v. Ramner,
der drog til Halle ene for Steffens’ Skyld og blev en af
hans varmeste Disciple, siden hans Svoger. Saaledes
stillede Forholdene sig i det hele mere og mere venligt for
ham, og han kunde senere med Rette kalde del «en
lykkelig Tid«. Til Grev Schimmelmann skrev han saaledes:
• Min Stilling er den uafhængigsle, som lader sig tænke,
og er end den herskende Stemning hos de gamle Lærere,
ligesom hos nogle Ministre, selv hos Patronen, imod mig,
som det forstaar sig, saa er dog en stor Del af
Fordommen imod mig ganske forsvunden. Min Indflydelse paa
de studerende er afgjort». Alligevel havde han ikke
opgivet Tanken om at vende tilbage lil Fædrelandet; derfor
skriver han i det samme Brev: «Saaledes lever i mig det
levende Haab om atler al leve, at trives under Deres
Øjne, — kun maa først min videnskabelige Bestræbelse
’l Lion Baruch til Ilenr. llerz 13. Novb. 1804. Se Jul. Schmidt,
deutsche Lilteratgescb. 2,398.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
