Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. I Halle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
ren, saa fremkommer med Følelsen af den vaagnende
Befrielse en dyb Forfærdelse, en skjult Gru som Forbud paa
Saligheden; den kan her i Livet aldrig ophøre, som den
fuldkomne Modsætning til Egenkærligheden, der forhærder
sig i jordisk Sikkerhed. — Verden, som den er, gjenfinder
sig i Mennesket, Yderverdenen selv er et Ydre af hans
Indre, han erkjender sig i den, den i ham. — Denne store
Samtale af det hele med sig selv, paa bestemt
ejendommelig Maade i enhver, er det sande Mysterium». Vi skulle
ikke dvæle længere ved disse Aforismer; det er
fantastiskpoetiske Billeder paa Naturens Grund; det er dybsindige
Anelser og Indskydelser, men Symboliken gaar ikke altid
til Kjærneu af Sagen, den lader sig ofte nøje med ydre
Sammenligninger1).
Sidst i Marts rejste Steffens og Schleiermacher til
Berlin, hvor den förste slog sin Bolig op hos sin Svoger,
Gehejmeraad Alberti2). Under dette Ophold, der varede
en Maanedstid, og hvor han atter traf Øhlenschlæger,
stiftede han Bekjendtskab med den berømte Alexander v.
Humboldt, Skaberen af den fysiske Jordbeskrivelse, og
denne fordybede sig gjerne i Samtaler med NaturOlosofen.
Ogsaa Johannes Mfiller, den geniale Historiker med de
dybe Blik, hvis Schweilzes Historie er et Mesterværk, traf
Steffens oftere. Det var i det hele et broget Liv, som han
i Berlin blev draget ind i; snart var han mellem sine
Slægtninge, Reichardls Svigersønner, Gehejmcraaderne
Pi-stor3! og Alberti, snart lios gamle bekjendte, som Fichte,
»den dydige, ærlige, kraftige, godhjærlige Mand» (som
Øhlenschlæger kalder ham), der holdt Forelæsninger over
o Anvisninger til et saligt Liv»; snart hos Henriette Hcrz,
’) Julian Schmidt, d. Literaturgesch. 2,«i~4ät.
») Mindeblade om Øhlenschl. S. 62. Steffens mener, at han boede
hos Boghandler Beimer, men det er vistnok en Hukommelsesfejl;
Schleiermacher, som stod i nærmere Forhold til Reimer, boede
dér.
») Pistor, der var ansat i Postfaget, var et fhangesidigt Talent; han
var Mekanikus, drejede, sleb Glas, ja var endog eu Smule Poet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
