Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Urolige Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Da Kronprinsen vilde modtage Steffens i Avdiens,
begav denne sig i Marts Maaned til Kiel, hvor det danske
Hovedkvarter var. (Jnder de urolige Forhold var største
Delen af Hæren samlet nede mod Grænsen; endnu havde
Danmark Fred, men med hver Dag blev det vanskeligere
at holde sig nevtral. I Kiel holdtes der ei Slags Ilof;
hvor var Byens Præg dog forandret nu i Modsætning til
den Tid, da Steffens for ti Aar siden opholdt sig heri Det
vrimlede af Militære; paa Slottet boede
Kronprins-Begen-ten; Universitets-Livet traadte ganske i Baggrunden. Idet
Steffens nu hilste paa gamle holstenske Venner og tillige
traf danske bekjendte, traadte Modsætningen mellem dansk
og tydsk ham i Møde paa en pinlig Maade. Holstenerne
holdt med Tydskland, Danskerne med Frankrig. Især mødte
det ham paa den ærgerligste Maade hos en gammel
bekjendt fra Kjøbenhavn, Frederik Høgh-Gu ld berg1),
der var Lærer for den 13aarige Prinsesse Karoline. Han
udtalte højt og lydeligt, at Frankrig nok for bestandig vilde
lægge Tydskland under sig; Holsten derimod burde
fuldstændig gjøres til ét med Danmark, og dansk Sprog
indføres i dennes Provins. Disse uovervejede Udtalelser vakte
selvfølgelig stor Harme hos Holstenerne, og Forholdet i
Kiel var meget spændt mellem de to Nationaliteter.
Da Steffens paa den bestemte Dag traadte ind i
Forsalen paa Slottet, blev han paa venligste Maade hilst og
tiltalt af de tilstedeværende Adjutanter, især af den bekjendte
v. Bfilow. Da han kort efter stod for den omtrent
40aa-rige Kronprins, den lille magre, hvidhaarede Mand med
den nedhængende Næse, kom denne ham paa sin Maade
venligt i Mode. «Det er mig kjært», sagde lian, «at De
igjen kommer til os; De er ei godt Hoved, vi vil kunne
bruge Dem. Men Forelæsninger maa De ikke holde!»
Disse sidste Ord krænkede Steffens i højeste Maal; han
>) Hau var Son af Statsministeren, f. 1771, blev siden Lærer for
Artilleri-Kadetterne, bar skrevet baade Digte og liorneskrlfter, og var
altid en varm Ven af sit Fædreland. † 1851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
