Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Under Aaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
ved Hove1)». Steffens følte sig dybt bevæget ved Synet af
den ham i Grunden saa kjære Johannes v. Midler; den
store, firskaarne Skikkelse med de interessante, skjøndt
grove Ansigtstræk, log sig bedrøvelig ud i den stive, franske
Uniform. I en Samtale med ham under Ore Øjne fik han
Vished for, at den stakkels Mand var sønderreven i sit
Indre og intet Haab nærede for Fremtiden. Det rystede
ham at se en af Folkets bedste Mænd saaledes svigte sit
Fædreland og give sig til Pris for et foragteligt Omdømme.
Universitetet i Uelmslädl blev ophævet, nogle af dets
Lærere blev forflyttede til Halle, men intet formaaede at
fremkalde noget Liv. Tiden sneg sig trægt og tungt afsted.
Efter Steffens’ Forslag gjorde Regeringen Forsøg paa at
opretle et Bjergværks-Institut i Halle, og han skulde
l’ore-staa det, men del vilde ligesaa lidt trives som noget andet;
der mødte kun én Elev. Under saadanne kummerlige
Forhold, der desuden forøgedes for ham ved stadige
Næringssorger, da Indtægterne formindskedes baade ved Tilhørernes
ringe Tal og ved trykkende Afgifter, maatte han væsentlig
søge sin Trost i Familielivet og ved stille videnskabelig
Syssel-}. I én Henseende blev dette Eneboerliv til Gavn
for ham; han førles mere end tidligere ind paa Selvkritik
og saa’ adskilligt i et besindigere Lys end forhen.
Saaledes fandt han nu selv Overdrivelser i sit Skrift: »Grundtræk
i Aforismer» og var ærlig nok til at tilslaa del offentlig.
Religiøst taget siger han om sig selv paa dette Tidspunkt,
at selv i saadanne Øjeblikke, hvor han forekom sig at være
en Titan, ophørte han dog ikke at være Barn, og det
friede ham fra den Betragtning, at Gud ikke er andet end
Bevidstheden. En religiøs Anskuelse spirede i ham, uden
’) Perthea Leben l,i!».
l) lian udgav saaledes 1810: ■Gcognostisk-geologiske Afhandlinger»,
der (ifølge Hoffmann: Geschichte der Geognosie, S. 178) Indeholde
en Mængde værdifulde og felgerigc Bemærkninger, især om
Sten-kulsbjergencs Forhold og om den nordtydske Lavslette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
