Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Under Aaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Brødrene Jakob og Vilhelm Grimm, to dygtige
unge Mennesker paa nogle og tyve Aar, borte til dem, der
erhvervede sig størst Fortjeneste ved al fremdrage
germanske Fortidsminder. De havde stillet sig til Opgave at
gjen-nemforske hin Tid, da Naturen endnu ligesom talte
umiddelbart til Menneskene, da Poesi og Historie smeltede
sammen, især den tidligste Middelalder, dens Skikke, Ret,
Sprog og Digtninger. De fremdrog Sagn, Kæmpeviser og
Æventyr, og da Tydsklands og Nordens Fortid berøre
hinanden, droges de ogsaa til de nordiske Efterladenskaber,
saasom Mythologien og Folkeviserne. Vilhelm Grimm
opholdt sig ei Aarstid i Halle for at være under Dr. Reils
Behandling paa Grund af et Hjærleonde; han boede i IIus
med Steffens, og denne hjalp ham med at forstaa og
oversætte danske Kæmpeviser. Med Glæde fordybede Steffens
sig i den gamle Sagnverden; del var en Trost i de trange
Tider at drage fri Aande paa Fortidens vaarfriske Tinder.
Allerede i nogen Tid havde det været paalænkt af den
preussiske Regering al oprette et Universitet i Berlin,
som et aandeligt Brændpunkt i Riget. Beslutningen derom
blev laget i Laudets dybeste Fornedrelsestid, kort efter
Freden i Tilsit, og Kabinetsordren derom udgik den 5te
Sept. 1807. Forskjellige Planer om dets kommende
Virksomhed blev udarbejdede; Fichte vilde, at det skulde være
en Slags moralsk Tvangsanstalt for at fremarbejde det, man
mest savnede, en god Vilje. Mere sluttende sig til det
givne var Schleiermacher Betænkning og ligeledes et af
Steffens udgivet lille Skrift: «Om Universiteternes Idce«.
Dette var af saadan frimodig Beskaffenhed, at del med
Rette blev sagt til ham: "De vilde være fortabt, hvis De
ikke havde skrevet paa ei Sprog, der er et fuldstændigt
Sanskrit for Franskmændene« luemlig tydsk). Han havde
Nonnen Katarina Emmerich, i en Slags Tilbedelse af hende,
der havde «SligmatisaUons-Vunderne« (O: Frelserens Mærketegn.
med Blødninger paa Hoved, Side, Hænder og Fødder) og
Aabcn-barelser. Siden boede ban mest 1 München og dode 1842.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
