Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Under Aaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
lænke paa sig selv? lian med det vingede Ord, han sad
i Grunden som en stækket Fugl i det bedrøvelige Halle.
I Jona slog det han stærkt i Møde, hvorledes Goethe
beherskede all; han afsluttede sig forovrigt bestandig mere
i sig selv og afsondrede sig fra Forstaaelse af Tiden for
at leve sit eget Liv. Man gjorde ham ikke blot lil en
Avtoritet, men lil et Orakel, og hvor højt end Steffens
satte ham, kunde han dog ikke være ined til en
Menneske-forgudelse. flan var paa denne Rejse oftere sammen med
Goethe i Jena, og denne viste hele sin gamle
Elskværdighed imod ham; de fulgtes lil en Mineraliesamling, som
Steffens benyttede ved Udarbejdelsen af en Haandbog i
Mineralogi, de samtalede om Optik og Knokkellære, som
Goethe med megen Dygtighed syslede med; del var ganske
som i gamle Dage. Noget anderledes var det gaaet
Øhlenschlæger, som korl Tid i Forvejen paa Hjemrejsen
fra sit mer end fireaarige Ophold i Udlandet besøgte den
store Digter. Man faudl en megd kjølig Modtagelse,
Goethe vægrede sig ved at høre ham oplæse hans nylig
paa Tydsk skrevne «Corregio», og den danske Digter var
rejst forstemt videre og havde i Halle betroet Steffens sin
Ærgrelse derover. I Modsætning hertil blev nu denne med
sin Hustru indbuden Li Goethe i Weimar, og de tilbragte
en interessaut Dag dér sammen med Fru Goethe1), hans
Sekretær Riemcr og Digteren Zacharias Werner. Denne
sidste var en omtrent iOaarig Mand, der ikke med Uretle
erhvervede sig Digternavn, idet han har leveret nogle
fortrinlige Ting; mest bekjendt blev han ved »die Söhue des
Thais» og »das Kreuz am Oslsee». Men han var dog i
det hele taget forskruet baade i sine Værker og i sit Liv. |
Ilans Moder havde været sindssyg og bildt sig ind at være J
Jomfru Maria, og at Sønnen var Frelseren. Del var
saaledes ikke saa underligt, al denne Son havde arvet noget I
fra Moderen. Han var en lang, tor Skikkelse med en |
’) Goethe havde som bekjendt under Krlgsurolighederne 1806 ægtet
sin Elskerinde Chrlstluie Vulpius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
