Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Under Aaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Vel maatte Stein allerede træde fra i November 1808 og
ty til Østerrig paa Grund af Napoleons Forbittrelsc mod
ham1), men det begyndte Værk fortsattes af Hardenberg,
en mere smidig og nøgtern Statsmand, der forstod at
spille en dobbelt Kolle overfor Napoleon. En Række
Forordninger indvarslede en ny Tid for Preussen; for
Fremtiden skulde kun personlig Fortøeneste, ikke Fødsel, give
Ret til Statstjenesten; en fri Forfatning blev stillet i
Udsigt; hver Levning af Livegenskab blev hævet og meget
mere. Men navnlig i militær Henseende skete der en stor
Forandring; en hel ny Hærordning blev efterhaanden
indført med almindelig Værnepligt. De Mænd, der havde
Hovedfortjenesten heraf, var S c barn horst og Gnei
sell au. Den første af disse blev det egentlige, levende
Midtpunkt for Hæren; med en urokkelig Viljekraft forbandt han
det roligste Overlæg og stor Samvittighedsfuldhed. Mer
og mer lærte man trindt om i Landet at se hen til denne
Mand, der dengang var noget over 50 Aar gammel og i
hele sit Væsen kun lidel mindede om de sædvanlige stive
preussiske Officierer, men snarere om en studeret Mand.
Ved hans Side stod Gneisenau, en yngre Officier, der
havde udmærket sig ved det heltemodige Forsvar af
Kolberg2). Han var ikke nogen højt dannet Mand, og der var
noget tungt ved hans Fremtræden, men han var en ægte
ridderlig Helt, ædel og beskeden, en smuk, stolt Skikkelse,
hvem alle agtede og elskede; «ingen Mand har været mig
’) I den Napoleonske Hulletin stod der om tiam: «le nommé Stein,
voulant exciter trouble« en Allemagne*. Men paa tydsk« Billeder
af Stein saa’ man følgende Underskrift: »Stein, alt ondts
Anstod»-sien, alt godts Grundsten, tydsk Æres Slutsten«. — (Friherre v.
Hormayr) Lebensbildcr aus dem Hefreiungskrlege I, S. 92.
’) Medens den ene Fæstning efter den anden skyndte sig med at
overgive sig (il Franskmændene 1806, udholdt Holberg en
langvarig Belejring lige til Fredslutningen. Men det skyldtes Især «vor
ædle Gneisenau, at vi kunde glæde os ved en saa ærefuld Triumf«.
Nettelbech: Kolbergs Belejring, oversat I Rise« Arkiv 1824,
April-heftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
