Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. I Breslau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Offre, som eudnu skulle bæres, for al sikkre min
Families (!) og mine Folks fremtidige Ro og Velfærd. Sig lil
Kejseren, at, dersom ban giver mig Penge, kan jeg endnu
rejse og væbne 50 å 60,000 Mand til hans Tjeneste.»1)
Under saadanne Omstændigheder var Folket i Grunden
uden Hoved. Derfor maatte kraftige og fædrelandskærlige
Mænd selv tage Sagerne i Haand. General York, der
kommanderede et Korps i de østligste Provinser, sluttede
saaledes paa egen .Haand en Overenskomst med Russerne
(Diebilsch) den 30te December; Stein rejste Landeværnet
i de samme Egne. Man rørte sig rundt omkring.
Medens Steffens sukkede over at skulle blive en
uvirksom Deltager, kom der pludselig Efterretning om, at Kongen
med sine højeste Embedsmænd vilde komme til Breslau,
og at alle brugelige Lokaler i Staden skulde tages i
Besiddelse for Regeringen. De formaaende Mænd i Kongens
Omgivelse havde faaet sat dette i Værk, for at han paa
dette afsides Sted kunde bevare mere Frihed til at tage en
afgjørende Bestemmelse.s) Den 25de Januar kom han da,
ledsaget af sine Børn, af Statskansleren Hardenberg,
af mange Embedsmænd, en stor Del Generaler, deriblandt
S c barn borst; Gneisenau ventedes. Den franske
Afsending St. Marsan fulgte ligeledes med. Det brusede i
Steffens. Altsaa skulde hans sørgelige Tanker ikke gaa i
Opfyldelse; Gud styrede det saa, at han netop i del vigtigste
Øjeblik befandt sig midt i Brændpunktet for, hvad der
skulde ske. Utallige Mennesker strømmede i disse Dage
M St. Marsan til Hertugen af Bassano, Berlin 12te Jan. 1S13. Om
Kongens Blik paa Folket faar man Besked sammesteds: moins
qu’ils n’y soient poussés par des demandes de sacriflces
Insou-tenables, iis ne remueront pas.«
’) «Jeg paastaar, at Gjenoprejsningen l Aaret 1813 er kun sket, fordi
Kongen ikke indvirkede, men var overvunden og sat til Side,
overvunden- af Franskmændene, sat til Side af York, Hardenberg,
Scharnhorst, Blücher. Preussen var dengang et Fællesvæseu uden
Konge, dog blev Navnet æret og benytta*.« Varnhagen v. Ense:
Tagebücher l,6o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
