Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. I Breslau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
samle dem i Byen paa dette vigtige Tidspunkt, under
Paaskud af, at der skulde uddeles akademiske Inskriptioner.1)
Længe før Kl. var 11, havde en umaadelig
Menneskemasse samlet sig i og omkring Steffens’ Bolig. Ikke blot
Høresalen var propfuld; Vinduer, Gange, Trapper, ja Gaden
i en betydelig Afstand fra Huset vrimlede af Folk. I stor
Bevægelse havde Stefl’ens tilbragt de mellemliggende Par
Timer; nu skulde det frem, som i Aarevis havde tynget
paa hans Hjærte, nu skulde han først af alle udraabe
det for hele Tydskland, at Befrielsens Time var kommen.
Han mægtede ikke at ordne sine Tanker, men han følte
sig forvisset om Aandens Bistand. Med Taarer faldt han
paa Knæ og fandt Ro i Bønn<;n. Saaledes trængte han
sig nu, uforfærdet og sikker i sin Sag, frem til Katedret
og talte til den lyttende Mængde bevingede Ord, saadan
som han kunde tale. Bagefter var det ham umuligt at
gjøre Rede for, hvad han havde sagt; saa meget kuude
han dog bevidne derom: «Jeg forkyndte intet fremmed.
Hvad jeg sagde, var alles stille Tale, og netop derfor gjorde
det stærkt Indtryk som en Gjenlyd af enhvers egen
begejstrede Sjæl.»2) Tillige erklærede han, at han selvfølgelig
med egen Person vilde lage Del i den forestaaende Kamp.
Først nu fortalte Stelfens sin Familie, hvad der var
sket. De havde vistnok anet det. Reichardts var netop
paa denne Tid i Besøg hos dem, og at de med blandede
Følelser hørte om det dristige Skridt, deres Svigersøn
havde gjort, er let at forstaa. Imidlertid flk Steffens ved
Udsendinge fra Studenterne Opfordring til at gjentage sin
Tale i et større Lokale den følgende Dag, hvilket han
ogsaa gjorde, og Begejstringen var umaadelig.
Men hvorledes kunde denne dristige Fremtræden løbe
af? Den franske Afsending, som straks erfarede det,
beklagede sig over, at en Lærer ved et Universitet kunde
vove at erklære Frankrig Krig, og det lige for Kongens
’J Bülau, S. 154.
a) Was lch erlebte 7,76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
