Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Steffens i Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Fronten paa sin stolte Rosinaute, der ikke syntes at have
Lyst til at vige til Side for de fremrykkende Soldater. «Hvad
Fanden vil De her?» lød en tordnende Røst i hans Øren,
og en høi Officier red ham truende i Møde. Det var
General York. Den ynkelige Rytter piskede fortvivlet paa sit
Øg og kom endelig bort og naaede langt om længe
Hovedkvarteret. Slaget begyndte, og snart var selve
Hovedkvarteret i Ilden, thi Blücher havde altid Tilbøjelighed til at
udsætte sig. Steffens var ikke fri for Kanonfeber, især da
han blev sendt i et Ærinde til General Wittgenstein; men
hvad der mest plagede ham, var at være ørkesløs, medens
alle rundt om ham havde fuldt op al gjøre. Det var
ogsaa en svær Prøve paa hans Mod.
Slaget var labl af Preusserne, der nu maatte begynde
et Tilbagetog; men den værste Følge af det var dog
Tabet af Sch ar n horst, der blev saaret og snarl efter
dode1!. Over Meissen trak de sig nu hurtigt Øster paa,
fulgte af Franskmændene. Steffens, som gjerne vilde være
til nogen Nytte, erholdt det Hverv at forestaa Hærens
Forsyning med Salt fra de Oplag, der var i Meissen. Da han
imidlertid kom til denne Ry, var Fjenden allerede i Færd
med at rykke ind i den, og kun med Nød og neppe
reddede han sig i det yderste Øjeblik over Elben.
Bestandig gik det tilbage. Preusserne trak sig hen
imod Bautzen, nær ved den schlesiske Grænse. En Dag
fik Steffens det Hverv at bringe en Ordre til en høj
Officier, der stod med sit Korps paa den anden Side
Hern-hutcr-Kolonien Kleinwelke. Paa Tilbagevejen blev han
forfidgt af fjendtlige Ryttere, men han havde heldigvis nu
en bedre Ganger. Det gjorde et dybt Indtryk paa ham,
’l Scharnhorst blev saaret, rejste, ikke agtende Saaret og trods de
andres Indsigelser, som ikke vilde undvære ham, afsted til Wien
(for at bevæge Østerrig til Deltagelse i Krigen), men fik paa Vejen
Betydning om ikke at komme derhen, »fordi Sagerne endnu ikke
var modnede nok«. Med dyb Fortrydelse vendte han tilbage til
Prag, hvor hans Tilstand forværredes, og han snart efter dode.—
V. v. Ense, Tageböcher, 1,302.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
