Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Nye Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige Anliggender, navnlig som tydsk Fædrelandsven,
saaledes vedblev disse endnu stedse al sætte hans Aand og
lians Fen i den livligste Bevægelse. De store Bølgeslag
af Folkelivet kastede sig som Dønninger ind i hans egel
Liv og gav det sit særegne Præg i denne Periode. Vi
nødes derfor lil at dvæle et Øjeblik ved det-, som rørle
sig blandt Folket, for at forstaa, hvad det var, der saa
mægtigt salte Steffens i Bevægelse.
Varnhagen v. Ense fortæller i sine Dagbøger følgende
Træk: En Karl, der drukken tumlede ud af en
Brændevins-Bod og hørte Kanontordenen paa Grund af Paris’
Indtagelse, udraabte straks: «Der hører I det, Krigen er forbi,
de adelige har sejret.« En Ven af Varnhagen mente,
at denne Karl havde vist den dybeste Stalsindsigt.
Betragtet som enSpaadom, var ld raabet sandt nok. Men hvem
anede vel det, da de sejrende Skarer i 181 i drog hjem og
blev modtagne med Jubel; alle var opfyldte af den ene
Tanke: Tyrannen er falden, Fædrelandet befriet, lyse
Hædersdag«, Frihedens, Tydskhedeus Dage ere komne! Hvor
gjenlod ikke hele Higet fra Rhinen lil Oder af svulmende
Sange, hvormange Hædersnavne fløj ikke fra Læbe lil Læbe!
Nu skulde en ny Tid begynde. Havde ikke den preussiske
Konge, omgivet af sine Hædersmænd, allerede under
Fjendens Tryk begyndt paa Frihedens, paa Reformernes Bane?
Og havde han ikke givet Løfte om en fri Forfatning?’i
Men naar han gik i Spidsen, maatte Smaafyrsterne da ikke
følge efter? Havde ikke endvidere den lydske Folkeaand,
der saa mægtigt havde brust hen over dem, havde den
ikke sanket dem sammen som Sønner af ét fælles
Fædreland, ét mægtigt Germanien, og skulde Tiden ikke nu være
der til for Fremtiden at blive ét udelt Rige, der kunde
hævde sin gamle Hæder. Frihed, Enhed og Tydskhed, det
var det begejstrede Raab eller del stille Suk.
’) Ved Edikt 7de Sept. 1811: .VI forbeholde os at give Nationen en
hensigtsmæssig indrettel Repræsentation, saa vel i Provinserne,
som for det hele.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
