Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Nye Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•281
ligheder som grundede i Slatens Idee, fordrer han strengt
Børnenes fuldkomne Lighed anerkjendt og mener, at
först naar den bliver indført, kan der ventes en sund
Trivsel af virkelig borgerlig Frihed. Men Betingelse herfor
bliver nødvendig en almindelig Skole, der skal have samme
Typus for Undervisningen, baade i By og paa Land, for
høje og for låve, men dog ikke hæmme hver Stands
Ejendommelighed. ’)
Om Krig udtaler han: Vi frygte Krigen saa lidet, at
vi meget mere fordre den. Er den ikke Fristed for det
skjønneste, helligste, mest storartede? Kan Livet stilles
anderledes paa Prøve end ved Døden? Men Landet skal
værges af den samtlige Ungdom; en staaende Hær er
uheldig, fordi den lammer det storartede Sind, der betragter
Folkets Fare som fælles og paa den anden Side offrer saa
mange Mennesker til en Beskjæftigelse, der tilintetgjør deres
indre Værdighed.2)
Alle Stænder bor have Del i Repræsentationen.
Overfor dem, der paastaa, al kun Grundbesiddere skulle have
denne Ret, siger han: Landet er ikke Slatens Kjærne;
det indeholder vel de nødvendige Betingelser for
Tilværelsen, men ogsaa Hindringer, ja der gives jo Lande, som
netop ved deres Rigdom holde Indbyggerne i en evig
Umyndighed.
I den senere udkomne 2den Del bekæmper Steffens
flere andre «Karrikaturer«. Først den II al ler ske
Stats-lære. Haller8), Medlem af Regeringen i Bern, havde
udgivet flere politiske Skrifter, der vakte Opsigt, navnlig den
for nylig udkomne «Reslavration af Statsvidenskaben«.
’) Karrikat. d. helligsten 1.117—18. *) Smstds 1,163 f.
») K. L. v. Haller (Fætter til Baggesens første Hustru Softe v. Haller),
f. 1768, Prof. I Bern, havde faaet den Tanke «at tage
Udgangspunktet fra oven, at sætte Faderen før Børnene, Herren før
Tjenerne, Fyrsten før Undersaatterne, Læreren før Disciplene.« Han
blev ikke uviuigt sammenlignet ined en Syvsover fra Middelalderen,
der var vaagnet paa Grænsen af det 19de Aarhundrede. — Haller
gik over til den kath. Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
