- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
317

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Nordisk Rejse og dens Eftervirkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317

deres sorgelige Følgesvende, Flaadens Kan, den lange,
forlærende Krig, Norges Tab og endelig Velfærdens Ruin.
Kjøbenhavn var ikke mere del, som det engang havde været
i hans fejre lingdom, og Danmark var som et Vrag. Men
paa den anden Side, der var dog Lys i Mørket; del,
som han i Aarhundredets Morgen havde givet et saa
mærkeligt Stød til, del aandelige Liv blomstrede og lalle en
Række Stormænd, der for største Delen stod i Forhold til
Steilens. Flere af dem, som han sidst havde truffet som
haabefulde, unge Mænd, var nu ubestridelig blandt de
ypperste i Landet, saaledes Øhlenschlæger, Mynster og begge
Ørstederne, lian kunde med Stolthed føie, at han var Ven
med Nationens bedste Mænd.

Hans Ophold her varede \—5 Uger. Med Vemod
savnede han begge sine Brødre, den gamle, velmenende
Morbroder Bang og den skarpsindige Ungdomsven Ole
Hieronymus Mynster; endelig ogsaa Øhlenschlægers elskværdige
Søster, Sophie Ørsted; de var alle døde. Men hvor mange
var der ikke tilbage? lüridnu boede Rahbek og hans
uforglemmelige Hustru paa del gamle Bakkehus og
fornøjede sig over deres kjære «Kejser», som vel var noget
gammelagtig med det graa Haar, men ellers i Grunden
endnu bestandig en sprudlende Ungersvend. Mynster var
ikke længer Landsbypræsten i Spjel.erup, han var nu Præst
ved Frue Kirke og Medlem af Direktionen for Universitetet
og de lærde Skoler, uimodsigelig en af Landets første
gejstlige, og Sjællands Bispestol stod ikke i del fjerneste
Perspektiv for ham. Havde han end ei og andet at udsætte
paa sin altfor fremfarende Ven Steffens, var hau dog i det
hele meget glad over ham, som man kan se af ei Brev
fra ham til Peder Hjort noget efter: »Jeg haraldrig,»
skriver han, «kjendt et Menneske med den interessante
Personlighed som Steffens, og han har endnu, siden jeg sidst
saa’ ham, vundet meget i Henseende til Mangesidighed,
saa al han kan benytte og henrive ethvert Selskab, han
forefinder. — Steffens er virkelig uudtømmelig og
utrættelig i Samtale — en Talekonstner som faa eller ingen, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free