Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
stiske Parli-Aand behøver i vore Dage ingen Herold eller
Apologet.»1) Størst Interesse har dog Grundtvigs
Anmeldelse af Skriftet2), hvori han udtaler sin uskrømtede
Glæde over delte og sin Højagtelse for Forfatterens Person.
«Naar en Kæmpe som Steffens,» skriver han, »ydmygt
er-kjender, at han er meget for lille til at se Herrens
Profeter og Apostler, end sige da ham selv over Hovedet, da
forarger del naturligvis alle de storagtige Lilleputter, hvoraf
nu omstunder den litterære Verden vrimler.» — «At et saa
opvakt Hoved, som Steffens unægtelig er, en Skribent, der
ej blot har delt Tidens højeste, filosofiske Anskuelser, men
som en af Hovedmændene kraftig virket til deres
Uddannelse og Udbredelse, at ban i Manddoms-Alderen opgiver
dem som noget, der ej kan tilfredsstille den
sandhedskærlige Gransker, og bekjender, at han i den gamle, paa de
høje Skoler som forældet hartad bortkastede Bog: i
Bibelen har fundet, hvad han i Tidens Selvklogskab forgjæves
søgte, fundet Sandhed til Salighed dér, ikke ved
spidsfindig Fortolkning, men ved at lage alt enfoldigt som Luther
og de gamle, det er unegtelig ei Vidnesbyrd om
Evangeliets Kraft, som det vistnok ikke behøver, men som dog
alle Kristne maa glædes ved, og som kunde vække mange
til alvorlig Eftertanke.« — De, som har beroliget sig med,
al i vore oplyste Tider kun Tosser og Børn har Fædrenes
Tro, de maa dog føie sig rystede, »ved at se en af
Tidsalderens højst begavede vende, tilbage til den og bekjendc
det højt uden at ændse alt, hvad han derved taber i
Verdens Øjne, ei Tab, som dog vist intet uden Sjælefred og
et levende Saligheds-Haab kan for ham erstatte.» — »Ej
kan jeg forhindre nogen fra at mishandle hans Bog og
fordreje hans Ord, men dybt maatte jeg foragte mig selv,
om jeg kunde taale, at man for mine Øren haaner den
herlige Mand og Kristendommen i ham, uden i Sandhedens
Navn at aabenbare Uretfærdigheden og kjærlig, ja broder-
’) Litteralurtid. 1825, Nr. 40.
’) N’ycslc Skilderi af Kjøbenhavn 1824, Nr. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
