Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
udgjøre en særlig, luthersk Menighed, adskilt fra de andre
unerede, under Scheibcls og Thiels Ledelse. Da der intet
Svar herpaa indløb fra Regeringen, blev et andet Bønskrift,
forfattet af Professor Huschke, siden endnu to til,
indsendte. Endelig efter et Par Maaneders Forløb kom der
en ministeriel Skrivelse, stilet til Steffens, Huschke og
Assessor v. Haugwitz, og som var affattet i en meget skarp
og affærdigende Tone. Den gik i Hovedsagen ud paa, at
da Union og Agénde var modtagen med Tak og
Paaskjønnelse i 7,750 Menigheder, da den modent var prøvet af
de kirkelige Myndigheder, saa kunde der intet Hensyn
tages til et saa forsvindende Mindretal, hvis Mening stred
imod hele Landets Gejstligheds Dom. Meget mere maatte
det højlig misbilliges, at et saadant lille separatistisk Parti
turde træde saaledes frem, som om det alene var den sande
Kirke, at det forsøgte at oprøre Folk og indgyde dem
Mistillid lil Regeringens Foranstaltninger, og særlig paa et
saadant Tidspuukt som nu. «Det er altsaa paa det
bestemteste tilkjendegive os,» saaledes ender delle
Aktstykke, «at lade Dem og ligesindede vide, at hans
Majestæt Kongen udtrykkelig har erklæret den i ovennævnte
Ansøgning yltrede Begjæring for aldeles uantagelig, hvorom
ogsaa det herværende Konsistorium vil underrette Dem.«
Steffen^ tilligemed de to andre, til hvem denne
Skrivelse var rettet, svarede hver for sig tilbage. Steffens
paavisle, hvor Urimeligt det var at kalde dem Separatister,
som holdt fast ved den lutherske Bekjcndelse, da det jo
var den Kirkeafdeling, som de altid havde hort til, og som
havde sin gamle historiske Ret. Det var jo ikke dem, der
fandt paa noget nyt, de blev tværtimod ved det gamle.
Unionen var jo desuden ikke befalet af Kongen, men kun
ønsket. Lige overfor Regeringens Hentydning til, at de
søgte at vække Folk til Oprør netop paa det nærværende
Tidspunkt (1830), svarede Steffens med skarp Kjækhed,
al han for sit Vedkommende havde altid været en tro
Un-dersaat, men hvad hans religiøse Overbevisning angik, kunde
han ikke læmpe den efter den verdslige Øvrigheds Ønsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
