Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. I Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Dc færreste Tilhørere var Preussere, i al Fald i
Begyndelsen, men derimod var der mange fra andre Egne i
Tydskland, nogle fra Schweits, Danmark og Norge, enkelte
fra Sverige, England, Polen, Frankrig og Amerika. En
senere berømt dansk Tilhører fortæller om, at Steffens
gjorde Religionsfilosofien til Indledning og Grundlag for
al Filosofi, og at han som oftest begrundede det ved at
sige: «Enhver Kristen maa indrømme mig dette, og den,
der ikke vilde indrømme mig dette, vilde netop derved
kun vise, at han ikke er nogen Kristen.o’) Uagtet den
store Tiltrækning, han øvede, er det nok ikke noget
enestaaende, at der klages over Dunkelhed og Uklarhed i
Fremstillingen, til Dels begrundet i, at han ikke gav sig
Tid nok til Forberedelse.
Schleiermacher var, trods Uoverensstemmelserne,
glad ved Steffens’ Ankomst til Berlin. »Vor selskabelige
Kreds,» skriver han til sin Søn, »udvider sig en Smule
derved, at Steffens er ankommen hertil. Min kjære Steffens
finder jeg for min Person ganske uforandret.»2) Samlivet
blev dog kort. I Efteraaret 1833 var Schleiermacher i
Kjøbenhavn, hvor han var Gjenstand for megen Hyldest;
det blev dog dc sidste Æresbevisninger, han modtog i sit
storslaaedc og mærkelige Liv. Den 12te Februar derefter
døde han. Steffens holdt paa Universitetet en
Mindetale over den Ven, der engang havde været saa ineget
for ham. Eu velvillig, men skarp Iagttager skriver om
Schleiermacher: «Han maatte bære store og mangfoldige
Byrder og laa for en Del under for dem. Hans Legemes
Misdannelse følte han dybt fra Ungdom til Alderdom. Han
troede, al delte virkede tilbage paa ham og sagde engang
i Halle, ’at han i enhver Periode kunde paavise en skjæv
staaende Fod og sparede ikke paa Ord, f. Eks. Drengestreger. Han
vandt dem dog alligevel ved den Beundring, dc nærede, og
Sandheden og Kjærligheden hos ham. Zeuthen: Mine förste 25 Aar,
S. 106.
!) H. L. Martensen til 11. G. Ørsted: 20 Decb. 1831.
a) Brev af 6 Aug. 1832.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
