Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Del af Bogen. Derimod træder hans Hang lil Refleksioner,
især i dc senere Afsnil, for stærkt frem, og
Hovedindtrykket svækkes her, som ved mange af Steffens’ litterære
Arbejder, ved en for stor Vidtløftighed. Det var en smuk
Maade at afslutte sit Liv ved at opfriske saa overordentlig
rige Minder, og den Aand, som taler ud af hele Værket,
er et Vidne om den Kjærlighed og Mildhed, der besjælede
ham; det er i saa Henseende en velgjørende Modsætning
til adskillige andre berømte Mænds Livsoptegnelser.’)
Hans Familieliv havde altid været lykkeligt, og det
blev givet ham at kunne leve i sin lille Kreds til det sidste.
Hans Hustru, den éngang saa blændende skjønne Hanna
Reichardt, havde endnu, da hun var i en Alder af omtrent
60 Aar, bevaret et smukt Ydre. Hun vandt imidlertid
langt fra saaledes Folks Hjærter, som hendes Mand; der
var noget koldt og stivt over hendes Væsen, og det
mærkedes let, at hun havde Tilbøjelighed til Fornemhed; det var
da ogsaa navnlig hende, der higede efter at komme i
aristokratiske eller endog fyrstelige Kredse. Hun delte
forøvrigt, som tidligere omtalt, sin Mands religiøse
Anskuelser. Datteren Klärchen, der nu var langt oppe i
trediverne, var vel endnu mere for Steffens end Hustruen. Hun
var en dyb og aandfuld Kvinde, og sin Fader elskede hun
fremfor alle og saa’ op til ham med en mageløs Tro. Hun
hjalp ham med al retle hans Bøger for danske Udtryk, og
i det hele forstod hun ham saaledes, at han fuldstændig
kunde meddele sig til hende. Hun ledsagede ham paa hans
Vandringer og var, kort sagt, hans højre Haand. Og han,
paa sin Side, var altid fuld af Glæde og Tak over hende;
•det er en ufortjent Guds Naade», sagde han, »med den
Datter, jeg har, — hun lever for mig!»
Tydskland, hans andet Fædreland, der saa tidligt
havde draget ham til sig ved Aandens rige Skatte, som
han i mere end 40 Aar havde levet i, og som han havde
kæmpet og lidt for, — dette Land vedblev Steffens at elske
’} Forovrigt se Forordet til denne Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
