Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Dage kjendelig smagte af Dansk, er der mange
Vidnesbyrd om.’) «Ved Universitetet (i Berlin),» skriver en
Meddeler, «gik der endnu Sagn om lians tidligere danske
Udtale af lydske Ord, der havde voldt de pudsigste
Misforstaaelser.»2) «Det er mærkeligt,» skriver 1. A.
Bornemann, der hørte Steffens 1841, «hvor dansk han bliver,
naar han holder Forelæsninger; hans Udtale, Udtryk og
Talemaader ere ganske danske, ikke at tale om hans
Synder mod det tydske Sprog.«3) Sin Kjærlighed til det
gamle Fædreland havde han Lejlighed til at lægge for
Dagen, naar unge Danskere eller Nordmænd var lians
Tilhørere eller blot besøgte ham. Paa alle tre Steder,
hvor han var ansat, baade i Halle, Breslau og Berlin
havde han den Glæde at se Landsmænd i sine Høresale,
og han kom dem i Møde med stor Kjærlighed, aabnede
sit Hus for dem og førte dem gjerne ind i sin
Familiekreds. En af dem, der i hans sidste Leveaar hørte ham,
Pastor 11. Bech, fortæller saaledes om sit første Møde
med ham: «Naar man stod foran den høje, lyse Skikkelse
med det ejendommeligt spillende Smil og det vidunderligt
klare Blik, lik man det Indtryk, at han altid havde noget
at sige, der brændte ham paa Tungen; jeg har aldrig
kjendt nogen, der ogsaa i det udvortes bar Præget af en
Ordets Mand, som han gjorde det. Det gik mig, som jeg
lænker, det altid er gaaet alle Danske, at han lod
Anbefalings-Skrivelsen ligge ulæst og indlod sig med mig
selv. Da han borte, at jeg var en Dattersøn af Lægen
Callisen, der i sin Tid havde et Landsted paa Strandvejen,
og at jeg endnu boede hos min Moder paa Østerbro,
’) K. Holtei skriver (ved Udgivelsen af Steffens Breve til Tieck): .At
den ædle Nordmand aldrig lærte ganske riglig Tydsk og alligevel
liar været en af de mesi beaandede Talere i det tydske Sprog,
véd alle, som éngang var saa lykkelige at høre hans collegia.
Hvad han skrev for Trykken er ved nærmere Venner eller ved
de Herrer Forlæggere bleven renset for alle Slags •
a) H. Bech: Nord. Maanedsskr. 187 5, 2,308f.
*) Til Sibbern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
