Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LXX VII 1
ÖFVERSIGTER OCH GRANSKNINGAR.
om at kaste lys over dunkle punkter; ingen vil kunne glemme hans
psykologiske studium af Kr i stjern ILs forhold til blodbadet, hvor
ban når så vidt udover Allen, som om dette hovedpunkt kun havde
nogle overfladiske bemærkninger. I det hele mærker man overalt i
Pal.-Müllers skrifter, at der bagved dem ligger en sjælden
personlighed, en usædvanlig viljeskraftig natur; de, der have stået ham
nær, ville tillige mindes hans urokkelige retsind og varme følelse.
Han var uden tvivl den største kritiker, Danmark har haft siden
Hans Grams dage.
Samtidig med at Paludan-Müller opholdt sig i Kjøbenhavn,
skete der et stærkt opsving i den danske historiegranskning. Den
alderstegne forsker glædede sig over at se det frodige liv, der
blomstrede frem, men han kunde ikke fuldt sympathisere med de
retninger, hvorpå den yngre slægt slog ind. Medens han ikke blev
træt af at gjentage, at »bibliotheket var historikerens rette hjem»,
frygtede han, at de så ivrig drevne arkivstudier vilde medføre, at
de yngre gik op i specialiteter og glemte de store synspunkter.
Endnu da jeg sidst talte med ham, få uger før hans død, kom han
tilbage hertil ; »i min ungdom», sagde han, »dreves studierne i
horizontal retning; nu går historieskrivningen lodret.» Udtrykket er
karakteristisk, og den sandhed, der er deri, kan ingen benægte.
Næppe vil dog nogen af den yngre slægt angre, at han har
foretrukket arkivet for bibliotheker foretrukket at bane helt nye veje
fremfor at pynte lidt på de gamle. Og lad det end en tid have
set ud til, at de yngre danske historikere gravede så dybt, at de
virkelig kun nåede frem til at behandle detailspørgsmål, så har der
dog i de allersidste år været adskillige, der have haft mod til at
tage fat på større opgaver, omend stadig således begrænsede, at
det var muligt at behandle dem helt fra grunden af. Sådanne
arbeider vil vi også finde i litteraturen fra det korte tidsafnit,
hvorover jeg her skal give en oversigt1), året 1881 og hvad der hidtil
er forløbet af 1882, og vi møde strax et exempel derpå i:
Joh. Steenstrups stort anlagte værk om Normannerne. Heraf
udkom nylig slutningshæftet af tredje bind2), hvori der gives en
skildring af Danevældet i England under Knud den store og lians
sønner. Dette er fremstillet så fyldigt, som de tarvelige kilder
tillade, og på adskillige punkter har forfatterens kritik båret gode
frugter; således hævder lian vistnok aldeles rigtig, at den af Worsaae
opstillede hypothese om, at Knud den store skulde have udøvet et
vist herredømme i Sverige, må opgives. Langt interessantere er dog
det samtidig udkomne fjerde bind af Normannerne, der fører den
korte og fyndige titel: Danelag3). Denne titel indeholder en dob-
*) Egentlig bibliografisk fuldstændighed er der ikke tilstræbt i denne
oversigt; i så henseende kan henvises til de fortegnelser over dansk historisk
litteratur, som dr. tt’. M olle vup årlig leverer til vort historiske tidsskrift.
2) Danske og norske Riger paa de brittiske Øer i Danev ældens Tidsalder>
469 ss. 8:o. Kbhvn 1882.
3) 405 ss. 8:0. Kbhvn 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
