Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LXX VII 1
ÖFVERSIGTER OCH GRANSKNINGAR.
—700) offentliggjort et særdeles interessant Bidrag til den rette
Forståelse af Enevældens Indførelse i Danmark 1660. Han imødegår
her den opfattelse, der især er blevet udviklet af Fr. Hammerich.
at Frederik III kun havde fået arvekongedømmet overdraget med
den forudsætning, at han skulde give riget en konstitutionel
forfatning. Bruun viser, at der vei under rigsdagens forhandlinger var
tale om en stænderforfatning, men at der ikke stod noget herom i
de officielle udtalelser, der ene kunde være forpligtende for kongen ;
når man har anført den såkaldte p r o v i s i o n a 1 o r d o n a n c e af 4 Novbr.,
hvori der henvises til stændernes sammenkaldelse, godtgjør for f., at
denne ordonance kun er en privatmands projekt. Efter Bruuns
opfattelse er enevoldsmagten indført allerede ved arvehyldingeriie 18
Oktbr, og 15 Novbr., hvorved håndfæstningen blev animieret,
medens anklagen mod Frederik III for at have tilrevet sig den
absolute magt ved svig er uden grund.
Hvorledes det nye enevældige regimente stillede sig til
aristokratiets første månd, derom får man underretning i ancien del af
S. Birket Smiths fortrinlige levnedsbeskrivelse af Leonora Kristina.1)
Korfits Ulfeids og hans hustrus fangenskab paa Hammershus, deres
frigivelse på de mest ydmygende vilkår, deres senere rejse i
udlandet, Ulfeids statsforræderske planer og død skildres lier i en
livligt malende og dog overalt på kilderne grundet fremstilling, eier
rundt 0111 bringer nye oplysninger. Siden følger man Leonora
Kristina under hendes langvarige fangenskab på Blåtårn og hendes
senere rolige liv på Maribo, uden at forf. dog her har fundet stort
at føje til, hvad man kjendte fra hans tidligere skrifter. Den
således fuldendte biografi vil sikkert altid regnes med til den danske
histories klassiske værker. — Et jubilæum har fremkaldt en anden
levnedsbeskrivelse, nemlig geheimeraad Eggert Christoffer Knuths
(død 1697) forfattet af G. L. Wad.2) Denne flittige
personalhistoriker liar her samlet alt, hvad der er at finde 0111 hin indvandrede
Meklenburger, som 1681 fik skjøde på den 1 ålandske herregård
Às-mark e (nu Knuthenborg), der siden uafbrudt har været i hans
families hænder. Af megen interesse er indledningen til denne
biografi, hvor forf. meddeler oplysninger om de gamle danske
adels-ætters arkiver og disses skæbne. — Hoflivet i Kristian Y:s tid er
gjenstand for en lille bog af den før nævnte Mejborg.3)
Professor E. Holm, hvis arbejdsfelt hidtil især har været sidste
halvdel af det 18:de århundrede, har nu udstrakt sine studier til
den første halvdel af samme århundrede og som udbytte deraf
meddelt det første af nogle Studier til den store nordiske Krigs
’l) Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie. Med Bidrag til hendes
Ægtefælles og nærmeste Slægts Historie. 410 ss. 8:0. Kbhvn 1881.
2) Om Eggert Christofer Knuth og Søster Lerche. Et Mindeskrift. XXX +
198 ss. 8:0. Kbhvn 1881.
3) Billeder af Livet ved Christian den femtes Hof samt Bidrag til
Danmarks ældre Kulturhistorie. 170 ss. 8:0. Kbhvn 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
