Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
VI LH. THOMSEN.
tænke på en eller anden sammenhæng med det i etymologisk
henseende noget gådefulde oldnord. ord /oraÖ, farligt, ufremkommeligt
sted, afgrund o.lign., også et ulykkestiftende væsen; men heller ikke
her ser jeg, hvorledes man skulde komme til rette med en
sammensætning med ei- eller deraf få en form Aifor. Jeg er derfor
fore-löbig bleven stående ved eiforr, »perpetuo præeeps», som den
forklaring, der frembyder de færreste vanskeligheder, men jeg skal med
glæde opgive denne, dersom nogen kan finde en anden, der virkelig
er bedre; dette gælder imidlertid afgjort ikke om Hr. H:s forslag.
Hr li. omtaler derefter (s. 336) den sjette fos, hvis russiske
navn af Konstantin angives at være Leanti. Jeg har — ved siden
af den sig let tilbydende forklaring af dette navn som »den leende»
— i en note hentydet til den mulighed, at det kunde være en fejl
for Velanti = VeUandi, »den sydende», hvilket i betydning vilde
stemme fuldstændig med det slaviske navn, og til denne tanke
slutter Hr. H. sig, idet han dog tilföjer : »Har detta namn meddelats
af en slav, så har det sannolikt uttalats Vleandi, hvaraf med
bo?t-kastadt v Leanti.» Nej, umuligt! Må det allerede for et
overfladisk blik synes påfaldende, at en Slav (forudsat at meddelelsen
stemmer fra en sådan) skulde have foretaget en slig ændring ved
gengivelsen af et ikke-slavisk navn, når man betænker, hvor mange
slaviske ord der begynde med vei- (veie, velij, velilc, v elblaß veleti,
o. fl.), så bliver en sådan tanke aldeles uholdbar, når man ved, at den
bekendte slaviske omsætning af ei (og er) til le (og re), hvilken Hr
H. her naturligvis tænker på, kun finder sted foran en
konsonant og netop ikke kan indtræde foran en vokal. Det
hedder altså f. ex. på oldslavisk mie ti, at male (molere), for *melti,
men i præs. ind. rnelja, jeg maler, o. s. fr. Et »Vleandv) for
Vel-Ian di er fölgelig netop utænkeligt i en slavisk mund, og det havde
vistnok været heldigt, om Hr. H., inden han henkastede en sådan
»rettelse», först havde sikret sig ved at efterse f. ex. Miklosich,
Vergl. Gramm, d. slav. spr. I2 s. 29 ff. (Om Strnkim som svarende
til et nord. strjükandi skal jeg ikke udtale mig; i ethvert tilfælde
vilde der ikke heri være mindste spor af nogen særlig slavisk
udtaleform.)
Hr. H. omtaler endelig det i begyndelsen af samme kapitel hos
Konstantin forekommende utvivlsomt russiske navn på Kijev (eller
på en vis lokalitet ved Kijev), Sarnbatas, ^aiißaxag. Jeg havde
fremsat den gisning, at dette navn måske kunde svare til et
nordisk Sandbakhi, Sandbakke, Sandbred, eller (dersom man vil lægge
særlig vægt på endelsen -as, som for övrigt bruges som et
betyd-ningslöst tilhæng i Konstantins form for Novgorod: Nemogardas,
NsiioyaQÔaç, hvilket, ligesom Sarnbatas, behandles som uböjeligt
neutrum) Sandbakka-dss, Sandbakkeåsen. Ved det sidste måtte der
da særlig tænkes på de stejle höjdeströg, på hvilke den gamle stad
Kijev ligger; det förste, Sandbakhi, som jeg egentlig af flere grunde
vilde foretrække, kunde måske betegne det samme; men snarere
havde jeg dog ment, ad man herved nærmest måtte tænke på skrå-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
