- Project Runeberg -  Historisk tidskrift / Tredje årgången. 1883 /
12

(1881) With: Emil Hildebrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

YILH. THOMSEN.

kan have den af ham hævdede betydning. Jeg tillader mig dog at
tro, at enhver, der opmærksomt gennemlæser hele stedet i
sammenhæng, vil tinde dette i höj grad usandsynligt. Det lyder således
(Edict. Roth. 367): »Omnes waregang, qui de exteras fines in regni
110 s t ri finibus advenerint seque su b scuto potestatis nostrae
sub-dederint, legibus nostris Langobard or um vivere debeant, nisi si aliam
legem ad pietatem nostram meruerint. Si filius legetimus [d. s. v. filios
legitim os] habuerint, heredes eorum existant, sicut et filii
Lango-bardorum ; si filius legetimus non habuerint, non sit illis potestas
absque iussionem regis res suas cuicumque th ingare aut per quolibet
titulo ali enare.» At waregang ere fremmede, ses strax af
modsætningen til Langobarderne. Men hvor finde vi her eller andensteds
den ringeste hentydning til et særligt personligt tjenesteforhold til
kongen, noget man dog nödvencligvis skulde vente? I stedet derför
gives der blot to almindelige statsborgerlige retsbestemmelser, först
den, at de regelmæssig skulle være de langobardiske love
undergivne, hvad der altså er et udtryk for at Langobarderne ikke,
således som navnlig Frankerne, ligeoverfor fremmede, der bosætte sig
imellem dem, anerkende disses ret til at være deres hjemstavns
lovgivning underkastet (»lex loci» eller »lex propria»)l) dernæst en
arveretslig bestemmelse, der åbenbart stempler dem som indtagende en
mindre fri og selvstændig stilling end de födte Langobarder,
omtrent som de frigivne (jf. Ed. Roth. 225 f.); at kongen skal arve
dem, når de ingen ægt efod te sönner have, er en simpel konsekvens
af de almindelige arvebestemmelser (fordi de ikke have eller i alt
fald betragtes som ikke havende sidebeslægtede) og betegner dem
ikke i fjærneste måde som stående i særligt tjenesteforhold til ham.
Der forekommer mig ikke at kunne være tvivl om, at ivaregang
ikke er andet end »advena» (som det forklares i Glossarium
Matri-tense), d. v. s. en fremmed, som (muligvis under iagttagelse af
visse former) nedsætter sig blandt Langobarderne, og således ere
vistnok alle retshistorikere enige om at forstå dette ord2). Netop
i denne samme betydning finde vi ordet brugt endnu to århundreder
senere i et andet langobardisk mindesmærke, det så kaldte »Radelgisi
et Siginulfi divisio ducatus Benevent.» (år 851) § 12 : »De
ware-gnangis nobilibus, mediocribus et rusticis hominibus, qui us que
nunc in terram (vestram) fugiti sunt, h abe atis eos».

*) Den frankiske regel blef udtrykkelig indfort blandt Langobarderne ved
en lov af Karl den stores sön Pipin.

2) Jfr f. ex. Zöpfl auf. st. s. 352; Sickel, Gesch. d. deutschen Staatsverf.
I, 1879, s. 27 note. Med hensyn til beslægtede bestemmelser i andre love jf.
f. ex., foruden bodebestemmelserne i Lex. Sal. for drab på »advena Francus»,
»advena Burgundio» o. s. v., også Lex. Burgund. 107, 3: »Quicumque ingenuus
de Gotia captivus a Francis in regione nostra v ene rit, et ibidem habitare voluerit,
ei licentia non negetur»; og smst. 5: »Quaecumque persona de alia regione in
nostram venerit, et ibi voluerit habitare, aut cum quo esse voluerit, habeat
licen-tiam, et nullus eu m ad servicium aut per se addicere praesumat aut a nobis
petire conetur.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:03:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ht/1883/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free