Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEMÆRKNINGER OM VARÆGERSPÖRGSMALET.
13
Hvad endelig det angels. værgenga angår, da tror jeg i den
tyske udgave af mit arbejde s. 127 note 4 at have vist, at det
ikke blot ikke behöver at have den her imödegåede betydning, men
at den ikke engang ret passer (f. ex. når Nebukadnesar kaldes »de
vilde dyrs værgenga»).
Jeg har i de nu omhandlede tilfælde angivet den egentlige
betydning som »skyddsförvandt, skyddsling»1), dernæst »främling» (sv.
udg. s. 106); jeg kunde have tilföjet, at den etymologiske
grundbetydning må være »den, der er trådt i fldelitets- og
beskyttelses-forhold til en anden» ; men hvad fidelitetsbegrebet angår, betegner
det ikke andet end udelukkelse af infidelitet, af troskabsbrud2).
Netop dette og intet andet ligger i ordet värö- (opr. vërä-), i
nordisk så vei som i de beslægtede germanske sprog3), og hermed
stemme også de særlige anvendelser jeg har antydet (s. 105) af det
oldnoul. varar, et ord der jo for övrigt kun tilhorer det poetiske
sprog. Derimod har jeg hævdet og vil fremdeles hævde, at det
særlige begreb af troskabslöfte aflagt af en kriger i forhold til sin
hövding er ganske fremmed for denne stamme, og dette er for mig
en væsentlig medvirkende grund til ikke at kunne gå ind på den
Kunikske opfattelse af de her omhandlede ord.
Hertil bemærker imidlertid Hr. H., at »denna skilnad är både
alltför subtil och sannolikt oriktig.» Ja, er den urigtig, så er den
for subtil, men er den rigtig og begrundet i sprogbrugen, er det
ligegyldigt, om vi ville kalde den subtil eller ikke. For min del
finder jeg det nu aldeles naturligt, at en krigers troskabsed til den
hövding, hos hvem han træder i personlig tjeneste, må indeholde
et löfte af mere positiv art i retning af reale præstationer og af
lydighed og fölgagtighed, end der ligger i ordet värö- efter den
ovenfor givne bestemmelse, men i så tilfælde hörer krigereden over
i en anden sfære end den, der betegnes ved dette ord. At der må
være noget sandt i denne adskillelse, fremgår også af en
sammenligning med det i form og betydning nærstående slaviske v era, om
hvilket K unik selv siger: »ver a hat aber nie das militiae
sacramen-tum ausgedrückt» (Dorns Caspia s. 253 note) ; det er altså ganske
den samme indskrænkning, som jeg hævder for de germanske ord.
Så meget er i ethvert tilfælde faktisk, at der, mig bekendt, hverken
i nordisk eller i de andre germanske sprog kan påvises noget eneste
At den falske etymologi af ordet væring, hvorefter man har villet sætte
det i forbindelse ntfed gotisk gavairfii, fred, skulde have haft nogen som helst
indflydelse på denne tolkning (Hr. H. s. 329 note), må jeg for mit vedkommende
bestemt benægte.
2) Jfr. udviklingen (fra et andet synspunkt) hos Fahlbeck, Krit. studier
öfver det frank, rikets äldsta samfundsskick (Lund 1880), ss. 157 ff., 221 ff.
3) Jfr. Müllenhoff i Ztschr. f. deutsches Alterth. XVI, 1873, s. 148 ff., især
s. 149 : »Ahd. uuâra, ist zunächst wohl Wahrheit, nach den adverbialen formeln
in uuâru, zi uuâru etc., dann treuversprechen, Versicherung überhaupt, treue
(in so fern einer bei seiner Versicherung bleibt), daher die beteuerung in uuâra
mina, und nun, ähnlich wie iriuua. im mit. treuga, vertrag, friede, woraus sich
endlich für das verhältniss desjenigen, der die uuâra des andern hat oder erhalt,
noch die bedeutung friede als Sicherheit, schutz, vielleicht auch huld ergibt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
