Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
VI LH. THOMSEN.
exempel på anvendelsen af det omhandlede ord i betydningen at
»militiae sacramentum» eller lignende.
Hr. H. mener nu rigtignok at have fundet et islandsk exempel
herpå; men ved nærmere prövelse turde det vise sig at bero på
en fuldstændig misforståelse. Stedet er i Håkon Håkonssons saga
kap. 177. Der er der tale om det karakteristiske möde og forlig
mellem Kong Hakon og Skule jarl ved Kristkirken i Bergen år 1233
(jfr. Munch, Det norske folks hist.. III. 886 f.), og efter at dette
er fortalt, tilföjes et vers af Olaf Hvitaskald, hvori det hedder om
Skule jarl : »(hann) lagÔi |)å allt sitt mål i kné (konungi) ob seldi
vårar.» »Den prosaiska texten, siger Hr. H.. återgifver »seldi vårar»
med »seldi festu». Jag ser icke, att vårar här kan betyda någonting
annat än »trohetslöfte om en krigare i förhållande till sin höfding»
eller en vasalls förhållande till sin suverän.» Hvad den förste
bemærkning angår, ser det næsten ud, som om Hr. H. mente, at dette
stykke i sagaen, hvilken jo er forfattet omtr. 30 år efter den her
skildrede begivenhed, skulde være bygget på det anförte korte vers
af Olaf H vitaskald. Det er klart, at forf. ved en begivenhed, som
lå så nær i tiden og endnu må have været i frisk minde hos
mangfoldige, ikke har behovet at ty til den art kilder, men med lethed
har kunnet få fyldestgörende oplysninger fra öjenvidner, og de
til-föjede vers ere naturligvis kun at betragte som en art illustrationer
eller stilistiske udsmykninger. Ganske uforståeligt efter hele
sammenhængen er det mig imidlertid, hvorledes Hr. H. kan få den mening
ud af ordet vårar (og festa), som han gör. For at få en upartisk
kendelse af en autoritet om den rette tydning af disse ord, har jeg
henvendt mig til min höj tære de kollega prof. K. Gislason, der i
folgende ord velvillig har meddelt mig sin opfattelse af stedet, til
hvilken jeg fuldstændig kan slutte mig. »Festa er ingenlunde
gengivelse af varar. Men alligevel er varar — festa, idet vårar er en
poetisk gengivelse af det prosaiske festa, hvilket er den stående,
ligesom fundamentale betegnelse for begrebet sikkerhed (f. ex. i
sætningen »han stillede sikkerhed for pengene»). I Hak. Håk. kap.
177 stiller jarlen sikkerhed (festa, vårar) for at han skal opfylde
de forpligtelser, han har indgået ved forliget. Men man ser ikke,
hvori denne sikkerhed har bestået (depositum, en art underpant,
borgen eller måske blot ed ?).» Også Munch (anf. st.) gengiver
Olaf H vitaskalds ord ved »jarlen gav kongen ganske sin sag i vold
og stillede sikkerhed». Her er altså ikke i mindste måde tale om
den slags troskabslöfte, som Hr. H. her vil tænke på.
Men med alt dette er endnu intet som helst afgjort med
hensyn til det nordiske væring. For at kunne bedömme, hvad værd
overhovedet de omtalte vestgermanske ord have for den etymologiske
tydning af dette nordiske ord, er der et spörgsmål, som vi först
må stille os klart : Br nu selve dette nordiske ord genetisk det
samme som hint vestgermanske vciragangain)-, i hvilket tilfælde det
naturligvis bliver en nödvendig konsekvens, at den sidste del af
ordet, -ingjain)-, oprindelig ikke kan være den bekendte aflednings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
