Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEMÆRKNINGER OM VARÆGERSPÖRGSMALET.
15
endelse, men må være en afslibning af -ganga(n)- —- eller er det
en selvstændig nordisk afledning med den almindelige endelse -ingja(n)-?
I förste tilfælde er grundbetydningen af det nordiske ord
selv-fölgelig givet i og med betydningen af de vestgermanske ord I
sidste tilfælde derimod -er det klart, at disse ingen som helst
umiddelbar betydning have for en etymologisk forklaring af det nordiske
ord, men höjest kunne have værd som paralleler, forudsat at det
ad andre veje lader sig göre sandsynligt, at dette er afledt af samme
rod og har en tilsvarende grundbetydning.
Kunik og Hr. H. synes uden videre at gå ud fra det förste
alternativ. Mig forekommer dette såvel på grund af ordets form
(-ingja[n)- = -gauguin)-?) som dets anvendelse yderst tvivlsomt,
hvorimod alt snarere synes mig at tale for det andet alternativ, at
væring er et på nordisk grund selvstændig dannet ord. Ja, se vi bort
fra alle etymologiske spekulationer, og lægge derimod mærke til
den ejendommelige begrænsede måde, hvorpå ordet udelukkende bruges
i de nordiske kilder, og dets meget sildige fremkomst (aldrig f. ex.
i svenske runeindskrifter, hvor der ellers ofte kunde være anledning
til at bruge det), bliver der endog ikke ringe sandsynlighed for at
det ikke engang er et gammelt fælles-nordisk ord, men at det er
dannet senere — ikke blot tilfældigvis opbevaret — på en enkelt
bestemt sted og med bestemte forhold for öje. Dette kan da —
som jeg tidligere har udviklet — kun være sket blandt Nordboerne
i Rusland, og fra östen må ordet så atter efterhånden være fört
tilbage til selve Norden.
Hvorledes det nu end forholder sig hermed, er der efter min
fulde overbevisning, hvad jeg udförligere har begrundet i mit
tidligere arbejde og ikke her skal komme tilbage til, intet, der særlig
tyder hen på eller kan stötte en grund betydning »edsvoren kriger»,
hverken i brugen af selve det nordiske ord eller af det græske
folkenavn Var ang, Bayayyoç, eller det slaviske folkenavn Var jag; det
er desuden en betydning, for hvilken man ikke vilde kunne påvise
nogen etymologisk tilknytning, medens vi omvendt vide, at de
nordiske sprog fra gammel tid af havde andre ord for dette begreb
Qiandgenginn, også mälamaÖr, liösmaör, kollektivt liö).
Side 330 ff. söger Hr. H. nu nærmere at bevise
muligheden af, at ordet Varæg fra den af ham forudsatte grundbetydning
»edsvoren kriger i en fremmed fyrstes tjeneste», kunde gå over til
at blive et folkenavn. Tör jeg end ikke afgjort nægte den abstrakte
mulighed af en sådan betydningsovergang, så må jeg dog på den
anden side erklære, at jeg anser den for höj st usandsynlig, og at jeg
intet exempel derpå kender og intet kan finde i de af Hr. H.
an-förte formentlige paralleler. Vi må et öjeblik se lidt nærmere på
disse. »Så har man ju antagit, — hedder det — att svensk
betyder svedjare, odlare eller enligt Geijer krigare, följesman. Yore
denna härledning riktig, skulle svensk och väring betyda ett och
detsamma.» Hvad svensk betyder, om det er »svedjare» eller noget
helt andet, det ved jeg ikke og har intet håb om nogensinde at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
