Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
VI LH. THOMSEN.
tid, da det nordiske väring eller væring endnu havde appellativ
betydning, af Slaverne utvivlsomt må have været kaldet Rus (medens
den senere sprogbrug på krönikens egen tid sammenfattede dem alle
under navnet Varæg)? Og er der nogen sandsynlighed for, at der
mellem disse to kategorier i fyrstens fölge har været en så
fremtrædende forskel, at den kunde tjene som grundlag for brugen af
ordet Varæg blandt Slaverne som et særligt folkenavn P De enkelte
extraordinær tilfælde, hvor det omtales, at Skandinaver (fra Sverig)
direkte hentedes i större masser for at bruges ved vigtigere
krigstog, ere i ethvert tilfælde så få, at de ikke let synes at have kannet
give anledning til en sådan sprogbrug, så meget mere som disse
tropper da ikke bleve i landet, men i regelen opreves i kampene
(jfr. Hr. H:s smakke sammenstillinger s. 350 ff.)1). Som et vink
om at Varægerne for Slavernes bevidsthed ikke have stået særlig
som krigere, fortjener det endnu at nævnes, at ordet varjag i
storrussiske dialekter har antaget den appellative betydning »omvandrende
handelsmand», »gårdfarihandlare», en betydning der af historisk grunde
ikke vei synes at kunne være meget yngre end omtrent den samme
tid, som grundlaget for krönikerne tilhorer (jfr. Hr. H:s »Vestgöte»,
s. 331, hvilket for övrigt på dette sted ikke passer som parallel,
da folkenavnet her er prius).
I modsætning til den nu omhandlede forklaring af ordet væring
har jeg i mit tidligere arbejde opstillet en anden, hvorefter det
skulde være en selvstændig nordisk afledning af den samme stamme
vår-, som jeg har omtalt i det foregående. Under denne
forudsætning kan jeg endnu stedse ikke se, at man kan nå til nogen anden
grundbetydning end omtrent den samme, som jeg har ment at måtte
tillægge det vestgermanske waragang, nemlig som »skyddsborgare»
(svensk overs. s. 105). Det har glædet mig at se, at Hr. H. ikke
stiller sig aldeles afvisende hertil, om han end foretrækker den K
unikske tolkning. Jeg behöver næppe her at gentage, at denne min
forklaring naturligvis kun fremstiller sig som en gisning og ikke
andet. Da vi imidlertid angående oprindelsen til dette ord dog kun
kunne bevæge os i gisninger, vilde jeg gerne benytte lejligheden til
at minde om, at der måske også kunde være en mulighed for, at
etymologien ikke var at söge netop i den nævnte stamme vår. Vi
have jo nemlig i nordisk andre stammer af samme form, som man
muligvis også kunde tænke på. I »Udsigt over det philol.-hist.
samfunds virksomhed 1874—76» s. 30 har jeg antydet den tanke,
at væring kunde være en afledning af var, vår, og egentlig betyde
vårfarerne, de der plejede at komme over til Rusland om våren, den
tid da sejladsen åbnedes og fortrinsvis fandt sted; jfr. den i den
angelsaks. krönike forekommende benævnelse på Normannerhæren,
sumer-Ida, »sommerhær», og i formel henseende sv. enväring hos Rietz,
*) Når der blot tales om at »samle Varæger» uden videre tilföjelse, ligger
deri naturligvis ingen nödvendighed for at dette skal foregå i Sverig; det kan
også blot være en udskrivning eller hvervning af Skandinaver, der ere bosatte i
Rusland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
