Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEMÆRKNINGER OM VARÆGERSPÖRGSMALET.
19
»(oxe) som dragit ett år (ell. eg. en vår)», norsk væring »rug som
sås om våren, sommerrug» (Aasen). Denne forklaring anser jeg dog
selv for lidet sandsynlig og tör ikke mere fastholde den. En anden
tanke, som jeg ikke tidligere har vovet at fremsætte og som måske
vil synes noget dristig, skal jeg tillade mig at henstille til
medfor-skeres overvejelse. Skulde* väring- ikke ganske simpelt kunne være
en afledning af den possessive pronominalstamme vår- (for%uar-)?
Betydningen vilde da blive den samme som lat. nostras (ital. nostrano,
tysk »unser!ändisch») og som de i næsten alle slaviske sprog, også
i russisk, forekommende dannelser nasin og nasinec eller nasenec,
hvilke sidste muligvis endog kunde have tjent de skandinaviske
Kusser som forbillede for en sådan afledning, hvortil de egentlige
nordiske sprog ellers intet umiddelbart tilsvarende frembyde. Dette
ord måtte da mekanisk være bleven optaget af Slaverne, og hvad
den almindelige nordiske form væring angår, kunde omlyden af ä til
æ nok tænkes at være indkommen ved analogi med andre
aflednin-gar på -ing, efter at ordet, med forglemmelse af oprindelse og
grundbetydning, var blevet overfort til selve Norden. At man, efter den
ældste böjning af pronominet värr, muligvis snarere kunde have
ventet en afledning åring- end väring-, tör ved en sådan sekundær
dannelse næppe anföres som en afgörende hindring for forklaringens
mulighed. Den sproglige hovedvanskelighed ligger vistnok i selve
den enestående afledningsmåde af en pronominalstamme, hvorimod
betydningen vilde passe fortrinligt.
Dog nok med hypotheser. Der var vistnok endnu en og anden
enkelthed i Hr. H:s afhandling, mod hvilken jeg kunde have noget
at anmærke. Men disse bemärkninger ere allerede blevne meget
længere, end jeg fra först havde tænkt, og jeg tör ikke lægge
beslag på mere plads i tidskriftet, efter at dets Ked. velvilligt har
har tilladt mig at tage ordet. Jeg vil derfor slutte, som jeg
begyndte, med en tak til Hr. H. for hans interessante afhandling og
med det ön ske. at det må lykkes nordiske forskere efterhånden at
bringe klarhed i alle de tvivlsomme punkter, der endnu stå tilbage
at löse i det foreliggende spörgsmål.
Köbenhavn den 9de December 1883.
Anm. Red, har från Hr N. Höjer mottagit ett yttrande med anl. af detta
genmäle, som dock först kan medfölja nästa häfte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
