Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l xxviii
öfversigter och granskningar.
dermands- (eller baron-) værdigheden, er det forf:s mening, at denne
mere har havt en politisk end en social betydning.
Til disse afhandlinger kommer endnu en tredie fra Storms
haand (Hist. tidsskr. IV, s. 209—252), Audun Hestakorn og St.
Margrete paa Nordnæs. I denne omhandles de to processer for
landsforræderi, der förtes i Bergen i aarene 1300—1302, og hvilke
»begge endte med henrettelser, som gav anledning til meget
folkesnak, fremkaldte folkeviser og i nyere tid har givet historikerne
stof til flere hypotheser». Forfatteren har i forbindelse dermed
offentliggjordt to færöiske folkeviser, Margretu kvæöi og Eyduns
rima, der have de to nævnte personers skjæbne til sin gjenstand.
Med hensyn till disse viser kommer forfatteren til det resultat, at
de ere digtede i Norge, og at de her have holdt sig meget længe,
skjönt de nu ikke mere kjendes i dette land: videre mener han, at
de ere ældre end 1330, og at de uden at være strengt historiske,
dog ere det forsaavidt »som de afspeile samtidens eller den nærmeste
eftertids opfatning af personer og begivenheder». Hvad Audun
Hugleiksson angaar^ mener forfatteren, at hau er bleven sagsögt og
domfældet, pa grund af misligheder ved hans hele embedsförelse,
fornemlig ved hans finansförvaltning.
Den middelalderske literaturhistorie er bleven behandlet i nogle
mindre afhandlinger. I »Arkiv for nordisk filologi», hvis
hoved-redaktör er Gustav Storm, har denne selv i 1882 leveret (I,
s. 48—61) en afhandling: Har handskrifter af Heimskringla
angivet Snorre Sturlassön om kongesagaernes forfatterf Resultatet
bliver et benegtende, og naar altsaa i det 16de aarhundrede
forfattere som Peder Clausson Fris og Laurents Hansson nævne Snorre
Sturlassön, som den, der har skrivet den nævnte samling af
kongesagaer, da er dette nok rigtigt, men har ingen hjemmel i
haandskrifterne. Samme forfatter har derhos (I, s. 110—112) meddelt
et brudstykke af en latinsk oversættelse af kongespeilet fra det
14de aarhundrede, og endvidere har Hans Geelmuyden, observator
ved det astronomiske observatorium i Kristiania, (I, s. 205—208)
leveret en kort redegjörelse, Om stedet for kongespeilets forfattelse
ad astronomisk vei. Han kommer til det resultat, at kongespeilet
er skrevet paa et sted, der ligger omkring den 64de eller 65de
breddegrad.
Et meget vigtigt spörgsmaal vedkommende Norges indre
historie gjennem flere aarhundreder omhandles i en i det historiske
tidsskrift (III, s. 281—387) indtagen afhandling af J. E. Sars, der
förer titelen Til oplysning om folkemængdens bevægelse i Norge fra
det 13de til det 17de aarhundrede. Udgangspunktet for denne
undersögelse er den af T. H. Aschehoug allerede i 1848 (i andet
bind af Langes »Norsk tidsskrift for videnskab og literatur»)
offentliggjorte afhandling over Norges folkemængde i aarene 1664—1666,
med det dertil i 1874 udgivne tillæg af L. Larsen (Havstad), der
er trykt mellem Kristiania videnskabsselskabs forhandlinger. Disse
to ældre afhandlinger ere byggede paa folketællingslisterne for aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
