Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norsk historisk litteratur 18 82-1883.
xxxix
1664—1666, o g deres nogenlunde sikre resultat er, at Norges
folkemængde ved det nævnte tidspunkt kan anslaaes til omkring
450,000 mennesker. Sars undersöger derpaa muligheden af, at
der i de nærmest forudgaaende 150 aar, som man under tiden har
ment, har kunnet foregaa en tilbagegang af nogen virkelig betydning.
Den danske historiker, Troels Lund, har saaledes opstillet den
formodning, at saavel Norge som Danmark skulde have foröget sin
folkemængde i det 16de aarhundrede, saaledes at denne omkring
aar 1600 for Norges vedkommende (deri indbefattet de i 1645 og
1658 til Sverige afstaaede landskaber) skulde have gaaet op til
600,000 eller maaske mere. I det 17de aarhundrede skulde
derimod begge rigers folkemængde have befundet sig i tilbagegang. Med
hensyn til Norge afviser Sars denne paastand som greben ud af
luften, medens han er tilböielig til at tro, at den, hvad Danmark
angaar, kan have mere hjemmel, uagtet materialet for dette riges
vedkommende ikke er saa paalideligt og brugbart som for Norges.
Ved gjennemgaaelsen af et meget betydeligt materiale, som for en
större del fremlægges i afhandlingen, kommer forf. til den slutning,
at Norges folkemængde saavel gjennem det 16de. som gjennem det
17de aarhundrede er gaaet frem nogenlunde jævnt og raskt. Det
höieste, hvortil han paa grundlag af skattemandtallene tror at kunne
ansætte folkemængden ved begyndelsen af denne tid, er omkring
300,000 mennesker. Dette skulde, saafremt man kunde anse for
paalidelig den af P. A. Munch foretagne beregning af
folkemængden ved aar 1250 til omkring 560,000, forudsætte en betydelig
nedgang i folketallet, hvad man ogsaa har sögt at forklare ved
henvisning til den materielle skade, som forvoldtes riget ved den
store mandedöd og ved Hanseaternes indtrængen. Sars er
imidlertid ikke tilböielig til at tro, at det har været berettiget at lægge
den store vægt paa disse aarsager og deres formodede virkninger,
som hidtil er skeet. Han tror saaledes ikke paa, at Norges
folkemængde kan være gaaet tilbage paa grund af det hanseatiske
handelstryk, og hvad den store mandedöd 1349 flg. angaar, da anstiller
han en beregning over det derved forvoldte folketab paa samme
grundlag, som det, hvorpaa O. Montelius tidligere har opgjort
Sveriges tab, nemlig ved hjælp af regnskaberne over Peterspengen. L
fölge denne mener Sars, at Norge, modsat de gjængse forestillinger,
har lidt mindre ved mandedöden end Sverige, idet Norge knapt
har tabt en trediedel af sin befolkning, medens det almindelig har
været antaget, att tallet gik op til to trediedele. Men hvor stort
end dette kan have været, finder han det ikke tilstrækkeligt til at
forklare en varig nedgang i folkemængden. Ad samme veie, som
de> ad hvilke H. Hildebrand tidligere har forsögt at beregne
Sveriges folkemængde fo’r mandedöden, anstiller derefter Sars en
beregning for Norges vedkommende og finder, at denne til samme tid
har udgjort omkring 300,000, for straks efter 1350 at være sunken
ned til omkring 200,000. Saadant er i korthed resultatet af denne
omfangsrige afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
