Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
bogstavclig; thi det ses let, at Hr Rydberg her ikke kan möde med
den sätning, som han ellers alene bygger pä. Af den kan måske
— omend kun til nöd — udledes, at koneipisten läder de sytten beslutte
om unionen på egne vegne; men her spörges jo om deres ret til at
beslutte på de andre tilstedevarendes vegne. Herom oplyser brevet
intetsomhelst, og <le syttens beslutningsret bliver da kun et
fuld-ständig löst og ubevisligt postulat. Ja, den bliver meget mindre;
thi den kommer i virkelighedeu i positiv strid med, hvad
Kalmar-brevet direkte oplyser. Der står i dette, at der i Kalmar var
dagtinget eu union mellem rigerne. Hr Rydberg mener nu, at der heri
ikke behöfver at ligge, at dette virkelig er sket; koneipisten skul have
affattet et forslag til en unionsakt, og hvad der står i brevet om
dag-tingningen, vilde först blive rigtigt, når forslaget var blevet vedtaget
og brevet beseglet. Nu vel, synes dette ikke meget sandsyuligt efter
de valgte udtryk, så er det naturligvis ikke umuligt, at der er
således, og jeg skal et öjeblik gå med på denne tankegang. Altså,
var dagtinget, det betyder: bliver dagtinget, men af hvem? Koneipisten
siger det klart og tydeligt: af kongen, dronningen, log med en ret
endrägtighed og samtykke af alle rigemes rådgivere og månd».
Således står det inde i brevet, og deri ligger da klart, at koneipisten
ikke har tillagt deu i slutningsformularen nävnte brökdel af rådet ret
til alene at dagtinge eller samtykke i unionen. Man pröve på i én
linje at gengive brevets hovedmening efter den Rydbergske opfattelse,
og man se resultatet: At herved hele rådet samtykker i unionen, det
beelutter vi sytten. Når man husker, at disse 17 er en fjerdedel af
det tilstedevärende råd, så synes dette helt meningslöst, og dog tror
jeg, at det ikke kan nägtes, at det er et korrekt, omend kort udtryk
for, hvad Hr Rydbergs anskuelser förer til. Dog, jeg skal holde mig
til jorden og nöjes med at fastslå, at et eneste ord i brevet, der
motiverer de syttens ret til at beslutte på deres medbrödres vegne,
hidtil ikke er fremdraget, og mit fjerde spörgsmål er da, om Hr.
Rydberg ikke må iudröinme, at et sådant ord heller ikke findes.
På dette punkt er det, at fortolkningen af Kalmarbrevet som eu
beslutning afgörende stränder. Thi jeg vil erkläre det for utänkeligt,
at eu koucipist af en vigtig statsakt skulde have undladt at motivere,
ined hvilken ret udstedeme, når de i sig selv kun er eu brökdel af
statsmyndigheden, beslutter på hele statsmagtens vegne. Jeg henviser
til, hvor oinhyggelig berettigelsen til at beslutte er begrundet i
tro-skabsforsikringen af 13 juli, der dog er udstedt af vistnok alle de
tilstedevärende råder. Disse kalder sig: Kong Eriks og hans tre
kongerigers Dunmarks, Sveriges og Norges rådgivere og månd med
andre flere biskopper, prälater, riddere og seende, og de kundgör, at
de med alle disse tre rigers iboende mänds, både biskoppers, pràlaters,
klerkes, ridderskabs og menigheds råd, gode vilje og samtykke have
fnldbyrdet kongens kroniug. Her fattes intet, — i unionsbrevet fattes
alt, og endda er disse to breve ikke blot udgåede fra samme möde,
men vistnok affattede af den selvsainme månd. Jeg henviser
frem-deles til rigsrådets länge historie i de tre nordiske riger og spörge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
