Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaaben, dannede forövrigt nogle ældre, fra det 16 Aarhundrede
stammende skaanske Kjöbstadvaaben, hvis Hovedfigur var
vedkommende Bys Forbogstav (Avaskær, Lykaa, Rönneby,
Sölvisborg). Kun to Byer, Malmö og Halmstad, have fört fuldt
gjennemförte heraldiske Vaaben, saavel Hjelm og Hjelmtegn som
Skjold og Skjoldemærke, Malmö i Henhold til det Staden af
Kong Erik af Pommern givne, endnu bevarede Vaabenbrev.
Medens Blekinge Landssigil maa antages at være meget
gammelt, synes alle Herredssigillerne, saavel fra Skaane, Halland
som Bleking först at stamme fra det 16 Aarhundrede eller senere.
Det er derfor paafaldende, at der ikke er fundet Antydning af,
at Skaane og Halland har havt Landssigiller i Lighed med
Blekings. Men da Herredssigillerne altsaa stamme fra en
Forfaldsperiode i heraldisk Henseende, kan det ikke undre, at
mange af dem lade Adskilligt tilbage at önske. Symboliseringen i
Sigillet af Herredets Navn er saaledes ofte lovlig godtkjöbs
(Aarstad Herred — 2 Aarer, Oxie Herred — 1 à 2 Oxer), selv hvor
man ikke har taget til Takke med Herredsnavnets Forbogstav.
Heldigvis er et saadant Bogstav oftest ledsaget af andre
Bifigurer af mere heraldisk Art (jvf. f. Ex. Gers Herred), hvilke man
da med Udeladelse af Bogstavet kan anvende som de egentlige
Vaabenmærker. Hvor Valget af Skjoldemærke er sket uden
Hensyn til Herredets Navn, er Mærket gjennemgaaende fuldt
tilfredsstillende, ja Herredsmærkerne fra Landene östen Sundet
ere paa ganske faa Undtagelser nær smukkere end fra vesten
Sundet. Nogle enkelte Herreder (Froste, Vester Gynge og
Jerrestad) have givet deres Loyalitet mod Landsherren et ret
grelt Udtryk i deres Herredssigiller. Hensigten med disses
Anskaffelse — forestaaende Hyldinger — indböd ganske vist paa
en Maade dertil, men det maa dog strax siges, at noget
tilsvarende ikke kjendes fra Sigillerne vesten Sundet.
Foruden Byer og Herreder havde for Skaanes Vedkommende
ogsaa de fleste Sogne deres eget Sigil, ofte med
vedkommende Kirkes Værnehelgen eller andre geistlige Symboler, som
Christuslam, Bispestav, Alterkalk, Nögle etc., men ogsaa stundom
med rent heraldiske Fremstillinger. Disse Sognesigiller, hvis
Tal selvfölgelig er alt for stort, til at de her kunne faae en mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
