Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Sherlock Holmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Og hunden?“
„Har været vant til at bære stokken efter sin
herre. Da stokken er tung, har hunden holdt den
godt fast paa midten, og merkerne efter tænderne
er meget tydelige. Hundens kjæve, saaledes som
det viser sig ved mellemrummet mellem disse
merker, er efter min mening for bred for en terrier
men ikke bred nok for en dogge. Det maa ha
været — ved Jupiter — er det ikke en krølhaaret
bologneser!“
Han havde reist sig og gik frem og tilbake i stuen,
medens han talte. Derefter blev han staaende
stille i vindusfordypningen. Der var en saadan
klang av overbevisning i stemmen, at jeg
forbauset saa op.
„Kjære, hvorledes er det mulig, at De kan
være saa viss paa det?“
„Av den simple grund, at jeg ser hunden selv
ved min egen gatedør, og der ringer dens eier.
Gaa endelig ikke, Watson. Han er en kollega
av Dem, og Deres nærvær kan være mig til hjælp.
Nu, naar De hører skridt i trappen, indtræder det
dramatiske øieblik i Deres liv, Watson, og De vet
ikke enten for det gode eller onde. Hvad vil
videnskabsmanden doktor James Mortimer hos
forbryderspecialisten Sherlock Holmes? Kom ind!“
Det ydre ved vor gjest overrasket mig,
eftersom jeg havde førestillet mig en typisk landslæge.
Det var en meget høi, tynd mand med en lang
næse, der stak ut som et neb mellem to skarpe
graa tætsittende øine, som kastet funklende glimt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
