Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Sherlock Holmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bak guldbrillerne. Han var klædt som en
almindelig læge, men litt sjusket; frakken havde
flekker og benklæderne fryndset sig nedentil. Skjønt
ung, var den lange ryg allerede bøiet; han gik
med hodet fremstrakt og med et stadig plirende
velvillig uttryk i sit ansigt.
Idet han traadte ind, faldt hans øine paa
stokken, og med et uttryk av glæde sa han:
Jeg er saa glad. Jeg var ikke sikker paa,
om jeg havde lagt den efter mig her eller paa
dampskibskontoret. Jeg vilde ikke miste denne
stok for alt i verden.“
„En foræring, ser jeg?“ sa Holmes.
„Ja.“
„Fra Charing Cross hospitalet?“
„Fra et par venner der i anledning mit bryllup.“
„Nei, det var da ærgerlig,“ sa Holmes og rystet
paa hodet.
Doktor Mortimer sendte ham et mildt forbauset
blik gjennem brillerne.
„Hvorfor var det ærgerlig?“
„Aa, bare fordi De har bragt os til at gjette
feil. Deres bryllup, siger De?“
„Ja. Jeg giftet mig, forlot hospitalet og
dermed alt haab om bypraksis. Det var nødvendig
for mig at skape mig et hjem.“
„Aa jasaa; vi har ikke tat saa overmaade
meget feil allikevel,“ sa Holmes. „Og nu, doctor
medicinae James Mortimer — —“
„Nei, kun doktor, doktor — jeg er bare
almindelig medicinsk kandidat.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
