Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mortimer, men til min overraskelse var det en
fremmed, som kom efter mig.
Det var en liten, tynd mand med et stramt,
glatraket ansigt, blondt haar og magre kinder,
mellem tredive og firti aar, klædt i en graa dragt og
med straahat. En tynd botaniserkasse hang over
hans ene skulder, og i den ene haand holdt han
et grønt sommerfuglenet.
„Jeg haaber, De undskylder min dristighed,
doktor Watson,“ sa han, og kom andpustende hen
til mig. „Her paa moen er vi likefremme folk og
venter ikke, til vi er præsentert. De har muligens
hørt mit navn av vor fælles ven Mortimer. Jeg
er Stapleton fra Merripit-gaarden.“
„Deres net og botaniserkasse vilde sagt mig
det, for jeg visste, at hr. Stapleton er naturforsker.
Men hvordan kunde De kjende mig?“
„Jeg var hos Mortimer, og han viste mig Dem
fra vinduet, da De gik forbi. Da vi skulde den
samme vei, besluttet jeg at gaa efter Dem og
forestille mig selv. Jeg haaber, at sir Henry
Baskerville ikke har havt ondt av reisen?“
„Tak, han befinder sig meget vel.“
„Vi var alle bange for, at han efter sir Charles’
uhyggelige død ikke vilde bo her. Det er
formeget forlangt av en formuende mand, at han skal
komme hit og begrave sig i en avkrok som dette
sted, men jeg behøver ikke at fortælle Dem, at
det er av meget stor betydning for egnen. Sir
Henry nærer ingen overtroisk frygt, antar jeg?“
„Nei, jeg tror ikke det.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
