Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
græsbevokset sti tok av fra veien og snodde sig i
bugtninger henover moen. En brat, stenet høi laa
paa høire side; i tidligere dage havde der været
et granitbrud. Den del, som vendte mot os, dannet
en mørk fjeldskrent, med bregner og bringebær
voksende i kløfterne. I det fjerne steg en graalig
røksøile op mot himmelen.
„Herfra er det en passelig spasertur langs stien
til Merripit-gaarden,“ sa han. „Kanske De har en
time tilovers, saa kan jeg faa den fornøielse at
forestille Dem for min søster.“
Min første tanke var, at jeg ikke maatte vike
fra sir Henry. Men saa husket jeg paa den bunke
dokumenter, som hans bord var fyldt av. Jeg
visste, at jeg ikke kunde hjælpe ham dermed. Og
Holmes havde jo uttrykkelig paalagt mig at studere
naboerne paa moen. Jeg mottok derfor Stapletons
indbydelse, og vi drev sammen indover moen.
„Denne mo er et vidunderlig sted,“ sa han og
saa utover det bølgende landskab og de lange grønne
forhøininger med de takkete granitkamme, der
reiste sig som fantastisk skummende sjøer. „De
vil aldrig blive træt av moen. De kan ikke
forestille Dem, hvilke sælsomme hemmeligheder den
rummer. Den er saa vældig og saa gold og saa
hemmelighedsfuld.“
„De kjender den saaledes meget godt?“
„Jeg har bare været her to aar. De andre her
betragter mig som en nykomling. Vi kom kort
tid efter, at sir Charles Baskerville havde slaat sig
ned her. Men mine interesser bragte mig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
