Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stapleton sprang øieblikkelig efter det og gav
sig med største ihærdighed til at forfølge det. Til
min skræk fløi det like mot den store myr, men
min nye bekjendt lot sig ikke et øieblik stanse.
Han sprang fra tue til tue med sit grønne net
flagrende i luften, og hans graa dragt og rykvise,
siksakformige sprang gjorde ham selv ikke ulik et
kjæmpeinsekt.
Jeg stod og fulgte ham med en blanding av
beundring for hans usedvanlige lethed og frygt
for, at han skulde miste fotfæste i den forræderske
myr, da jeg hørte lyden av skridt, og da jeg vendte
mig om, saa jeg en kvinde like ved mig paa stien.
Hun var kommet fra den kant, hvor røksøilen viste,
at Merripit-gaarden laa, men moens forhøininger
havde skjult hende, indtil hun var like i
nærheden.
Jeg kunde ikke være i nogen tvil om, at denne
dame var den frøken Stapleton, som jeg havde
hørt tale om. Der kunde jo ikke være mange
damer her paa moen, og jeg erindret nu, at jeg
havde hørt hende beskrive som en skjønhed. Denne
dame, som nu nærmet sig, var utvilsomt en
skjønhed og det en av den mest sjeldne art.
Der kunde ikke tænkes en større motsætning
mellem bror og søster. Stapleton havde et mere
hverdagsagtig ydre med lyst haar og graa øine,
medens hun var mørkere end nogen brunette, jeg
har set i England, høi, slank og elegant. Hun
havde et stolt, finskaaret ansigt, saa regelmæssig,
at man kunde ha tat hende for kold, havde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
