Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive en god egtemand for en kvinde, som jeg
elsket?“
„Nei, det skulde jeg mene.“
„Han kan ikke indvende noget mot min
sociale stilling, saa det maa altsaa være noget ved
min person, han har saa meget imot. Hvad kan
det være? Jeg har aldrig gjort et menneske
mindste fortræd, saavidt jeg vet. Men han vilde
ikke engang saameget som la mig røre ved hendes
fingerspidser.“
„Sa han det?“
„Det og mere til. Jeg kan sige Dem, Watson,
jeg har bare kjendt hende disse faa uker; men
fra den første stund av følte jeg, at hun var skapt
for mig, og hun — ja, hun var ogsaa lykkelig,
naar vi var sammen, det er jeg aldeles
overbevist om. Der kan være et uttryk i en kvindes
øine, som taler tydeligere end ord. Men han har
aldrig latt os træffe hinanden, og først idag fandt
jeg en leilighed til at snakke et par ord med
hende. Hun var glad over at kunne træffe mig,
men hun kom ikke for at tale om kjærlighed, og
hun vilde heller ikke ha tillatt mig at tale derom,
hvis hun havde kunnet forhindre det. Hun kom
som altid tilbake til, at dette var et farlig sted,
og at hun aldrig vilde blive lykkelig, før jeg var
kommet herfra. Jeg sa hende, at siden jeg havde
truffet hende, havde jeg ingen hast med at reise,
og at hvis hun endelig vilde ha mig bort, var den
eneste maate at opnaa det paa at reise med mig.
Jeg bad om hendes haand, men før hun fik svare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
