Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sir Henry havde aapnet det, og den kolde
nattevind slog os i møte. Langt borte i det mørke fjerne
lyste endnu det lille, gule lyspunkt.
„Det er merkelig, at han vover det,“ sa sir Henry.
„Lyset maa være stillet saaledes, at det blot
kan sees herfra,“ svarte jeg.
„Høist sandsynlig. Hvor langt tror De, det er?“
„Ute ved den kløftede klippeskrent, skulde
jeg anta.“
„Altsaa ikke mere enden kilometer eller to herfra.“
„Nei, neppe det engang.“
„Ja, det kan ikke være meget langt herfra,
siden Barrymore kunde skaffe ham mat derut. Og
nu ligger den skurk og lurer bak lyset. Watson,
jeg vil ut og fakke den mand.“
Den samme tanke havde faldt mig ind. Det
var ikke saa, at Barrymores havde gjort os til
delagtige i sin fortrolighed. Deres hemmelighed var
fravristet dem. Manden var en fare for
samfundet, en forvorpen skurk, for hvem der ikke var
nogen undskyldning eller kunde kræves nogen
skaansomhed. Vi vilde alene gjøre vor pligt, naar
vi benyttet denne leilighed til at bringe ham
tilbake til et sted, hvor han ikke mere kunde gjøre
nogen skade. Med hans brutale og voldsomme
natur vilde andre komme til at undgjælde, hvis vi
nu holdt os tilbake. Vore naboer, Stapletons, kunde
jo, hvilken nat det var, blive overfaldt av ham.
Sandsynligvis var det ogsaa tanken herpaa, som
gjorde sir Henry saa ivrig paa eventyret.
„Jeg gaar med,“ svarte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
