Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hent Deres revolver, og ta paa Dem
støvlerne. Jo hurtigere vi kommer avsted, desto bedre.
Manden kan slukke lyset og fjerne sig.“
Fem minutter efter var vi utenfor og begav os
avsted paa vor ekspedition. Vi stormet gjennem
de mørke buskadser, hvor man kun hørte
høstvindens tunge klage og de faldende blades raslen.
Natteluften var tung av en fugtig, raatten stank.
Av og til dukket maanen frem for et øieblik; men
tætte skybunker drev over himmelen, og da vi
kom ut paa moen, begyndte det at regne let.
Lyset brændte fremdeles rolig foran os.
„Er De bevæbnet?“ spurte jeg.
„Jeg har en revolver.“
„Vi maa se at komme like ind paa ham; det
skal være en rigtig desperat fyr. Vi maa
overraske ham og faa ham i vor magt, før han faar
gjort motstand.“
„Hvad vilde Holmes sige til dette, Watson?“
sa sir Henry. „Hvad var det han sa om de
mørkets timer, da det ondes magt er størst?“
Som til svar paa hans ord lød pludselig ute
fra den vældige mos uhyggelige øde det sælsomme
hyl, som jeg allerede havde hørt ved bredden av
den store Grimpenmyr. Det blev baaret av vinden
gjennem nattestilheden, — en lang, dyp lyd, som
steg til et hyl for at dø hen som en uhyggelig
klage. Atter og atter lød det og fyldte hele luften
med sin gjennemtrængende, vilde trusel.
Sir Henry grep mig i armen, og hans ansigt
lyste hvitt gjennem mørket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
