Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Manden paa klippekammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spredt vidt og bredt utover moen. Men jeg havde
jo min egen erfaring til retledning. Jeg havde set
manden selv paa klippekammen. Denne maatte
saaledes blive midtpunktet for mine undersøkelser.
Derfra maatte jeg undersøke hver eneste hytte paa
hele moen, indtil jeg traf paa den rette.
Hvis den fremmede fandtes i en av dem, skulde
jeg faa ut av ham, om det saa gjaldt ved hjælp av
en revolver, hvem han var, og hvorfor han havde
fulgt os saa længe i hælene. Han kunde nok
slippe fra os i Regent Street, men det vilde ikke
være saa let for ham her paa den ensomme mo.
Men fandt jeg hytten, og den fremmede ikke var
der, maatte jeg blive der, indtil han kom tilbake,
hvor længe jeg saa end maatte vente. Holmes
havde tapt hans spor i London. Det vilde virkelig
blive en triumf for mig, hvis jeg kunde fakke ham,
naar min mester ikke havde magtet det.
Lykken havde atter og atter været mot os
under denne undersøkelse, men nu stod den tilslut
mig bi. Og denne gode lykkes budbringer var
ingen anden end Frankland, som med sit graa skjeg
og røde ansigt stod utenfor sin haveport, der førte
ut til landeveien, ad hvilken jeg kom.
„Goddag, doktor Watson,“ ropte han i
usedvanlig godt humør, „De maa sandelig la Deres
heste hvile sig litt. Kom ind og ta Dem et glas
vin og ønsk mig tillykke.“
Mine følelser mot ham var langt fra venlige,
efter hvad jeg havde hørt om hans opførsel mot
datteren, men jeg vilde gjerne ha sendt Perkins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
