Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Manden paa klippekammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg nærmet mig stenhytten med samme
forsigtighed som Stapleton, naar han med sit net listet
sig over en sommerfugl, som havde slaat sig ned,
og jeg kunde straks til min glæde se, at den
virkelig havde været benyttet til bolig. En smal sti,
som næsten ikke kunde sees, førte mellem
stenblokkene frem til den forfaldne aapning, der gjorde
tjeneste som dør.
Indenfor hørtes ikke en lyd. Den ukjendte mand
laa gjerne paa lur derinde, eller kanske listet han
sig om paa moen. Mine nerver dirret av
spænding ved følelsen av det eventyrlige i stillingen.
Jeg kastet cigaretten fra mig, grep fast om
revolveren, gik raskt hen til døren og kikket ind.
Hytten var tom, men der var tegn nok, som
viste, at jeg ikke var paa feilagtig spor. Det var
sikkert nok, at det var her, manden holdt til:
Et par tepper, rullet ind i en regnkappe, laa
paa den samme stenhelle, hvorpaa det forhistoriske
menneske engang havde sovet. Paa et primitivt
ildsted saaes aske efter ild. Ved siden derav stod
en del kokeredskaber og et spand halvfuldt av
vand.
En haug tomme blikbokser viste, at hytten
havde været bebodd i nogen tid, og da mine øine
havde vænnet sig bedre til det vekslende lys,
opdaget jeg i en krok en pande og en halvfuld flaske
med brændevin. En flat sten midt i hytten tjente
som bord, og paa dette laa et litet knytte,
utvilsomt det samme, som jeg gjennem kikkerten havde
set den lille gut bære paa skulderen. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
