Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Dødsfaldet paa moen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en av hytterne, indtil vi kan faa underrettet
politiet.“
„De har ret. Vi to maa vel i forening kunne
bære det saa langt. Men hvem kommer der,
Watson? Der har vi manden selv, ved alt som er
forunderlig og dumdristig! Ikke et ord om vor
mistanke, ikke et ord, ellers slaar alle mine planer
fuldstændig klik.“
En skikkelse kom gaaende over moen henimot
os. Jeg kunde se den matrøde glød av hans cigar.
Maanen skinte paa ham, og jeg kunde av hans
skikkelse og lette gang straks forstaa, at det var
naturforskeren.
Da han opdaget os, stanset han først et øieblik,
men kom saa like hen til os.
„Er De, doktor Watson, her? Det var virkelig
den sidste mand, jeg havde ventet at træffe her
paa moen paa denne tid. Men kjære Dem, hvad
er det. Er nogen kommet tilskade? Det er da
vel ikke vor ven, sir Henry?“
Han trængte sig frem bak rnig og lænet sig
ned over den døde mand. Jeg hørte ham trække
pusten tungt og langt, og cigaren faldt ut av hans
haand.
„Hvem er det?“ stammet han.
„Det er Selden, fangen, som rømte fra
Princetown.“
Stapleton vendte et forstyrret utseende ansigt
mot os, men ved en yderste anspændelse av sine
kræfter lykkedes det ham at blive herre over sin
forfærdelse og skuffelse. Han saa skarpt fra
Holmes til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
