Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg hørte det knirke i en dør og lyden av
fottrin i gruset. Skridtene fulgte gangen paa den
anden side av havemuren, hvorunder jeg stod skjult.
Jeg kikket over denne og saa naturforskeren staa
utenfor døren til et lysthus i en krok av haven.
En nøkle blev dreiet om i en laas, og da han gik
ind, hørtes en underlig larm, som om nogen blev
slaat.
Han var bare et minut eller to derinde; derpaa
hørte jeg nøklen dreies om i laasen. Han gik forbi
mig og ind i huset igjen.
Der saa jeg ham slutte sig til sin gjest, og jeg
listet mig derpaa tilbake til det sted, hvor mine
kamerater ventet paa mig, for at fortælle dem,
hvad jeg havde iagttat.
„Er ikke damen der, siger De, Watson?“ spurte
Holmes, da jeg havde endt min fortælling.
„Nei.“
„Hvor kan hun da være; der er jo ikke noget
lys at se i noget av værelserne. Det lyser bare i
kjøkkenet.“
„Jeg kan ikke forstaa, hvor hun er?“
Jeg har allerede fortalt, at der laa en tæt, hvit
taake over Grimpenmyren. Den drev langsomt
henover til os og la sig i en tæt og tydelig banke
som en mur. I maanelyset tok den sig
fuldstændig ut som et glitrende snefjeld med fjeldknauserne
i det fjerne rakende som høie taarne op av dens
masser. Holmes’ blik var rettet paa taakebanken,
og han mumlet utaalmodig, medens han fulgte
dens drift:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
