Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyret løpe forbi os, førend vi kom helt til samling
igjen. Saa skjøt baade Holmes og jeg samtidig,
og dyret utstøtte et fælt hyl, der tydet paa, at
ialfald en av os havde rammet det.
Det gjorde imidlertid ingen stans, men sprang
videre.
Langt borte saa vi sir Henry vende sig om og
se tilbake; hans ansigt var blekt i maaneskinnet,
han rakte i forfærdelse hænderne op mot himmelen
og stirret hjælpeløs paa det frygtelige væsen, som
kom jagende efter ham.
Men hundens smerteshyl havde forjaget al vor
frygt. Hvis den kunde saares, saa var den
dødelig, og kunde vi saare den, saa kunde vi ogsaa
dræpe den. Jeg har aldrig set en mand løpe slik,
som Holmes løp den nat. Jeg ansaaes for at være
noksaa let tilbens, men han fløi fra mig. Foran
os hørte vi det ene rædselsskrik efter det andet
fra sir Henry og hyl og brøl fra hunden.
Jeg kom netop tidsnok til at se dyret styrte
løs paa sit offer, kaste ham til jorden og bite ham
i strupen. Men i næste øieblik havde Holmes
sendt hunden fem revolverkuler i livet. Med et
sidste dødshyl og iltert snappende efter luft styrtet
den om paa ryggen, kavet med benene og blev
saa liggende paa siden, slap og ubevægelig. Jeg
bøiet mig ned og satte min pistol like ind til det
fæle hode; men jeg behøvet ikke at røre ved
avtrækkeren. Kjæmpehunden var død.
Sir Henry laa bevisstløs der, hvor han var
faldt overende. Vi rev halstørklædet og kraven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
