Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med et sorgfuldt og skamfuldt og forfærdelig
spørgende blik —, der stirret paa os. I løpet av et
minut havde vi revet baandene væk, og fru Stapleton
faldt ned paa gulvet. Idet hendes vakre hode sænket
sig ned mot hendes bryst, saa jeg, at hun havde et
tydeligt sort merke efter et piskeslag over halsen.
„For et umenneske!“ ropte Holmes. „Lestrade,
kom med Deres kognakflaske! Løft hende op i
lænestolen! Hun er besvimet av mishandling og
utmattelse.“
Hun slog øinene op igjen.
„Er han i sikkerhed?“ spurte hun. „Er han
kommet væk?“
„Han kan ikke komme væk fra os, frue.“
„Nei, jeg mente ikke min mand. Sir Henry
er han i sikkerhed?“
„Ja.“
„Og hunden?“
„Den er død.“
Hun sukket tilfreds — et langt lettelsens suk.
„Gudskelov! Gudskelov! Aa, den kjeltring!
Se her, hvorledes han har behandlet mig!“
Hun trak sine kjoleærmer op, og vi saa med
forfærdelse, at hendes arme overalt bar merker av slag.
„Men dette er ingenting — ingenting! Det er
sjælelig og aandelig, han har pint mig og krænket
mig. Jeg kunde taale alt, mishandling, ensomhed,
skuffelser hele livet igjennem, alt, saalænge jeg
kunde klamre mig fast til haabet om, at jeg eiet
hans kjærlighed, men nu vet jeg, at ogsaa i det
stykke har jeg været hans nar og hans redskab.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
