Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi sank ned i det, var det, som om en
ondskabsfuld haand halte os ned i disse smudsige dybder.
Kun paa et sted saa vi spor av, at nogen havde
gaat denne farlige vei før os. Midt i en myruldtue
stak en mørk gjenstand frem. Holmes sank i til
livet, da han forlot stien for at faa fat paa denne
gjenstand, og havde vi ikke været tilstede og
kunnet hjælpe ham op, kan det hænde, at han aldrig
mere havde sat sin fot paa fast grund. Han holdt
en gammel støvle i veiret. „Meyers, Toronto,“
stod der stemplet paa skindforet.
„Dette er vel værd et sølebad,“ sa han. „Det
er vor ven sir Henrys savnede støvle.“
„Kastet væk her av Stapleton under hans flugt?“
„Netop. Han holdt den i haanden efter at ha
brukt den til at sætte hunden paa sporet. Da
han skjønte, at spillet var tapt, flygtet han og
kastet støvlen fra sig her. Vi vet ialfald, at han i
god behold kom saa langt som hit.“
Men mere end dette skulde vi ikke faa visshed
for, skjønt der var meget, som vi kunde ane. Der
var ingen mulighed for at finde fotspor i myren,
ti de utslettedes hurtig av det bevægelige dynd;
men da vi endelig naadde fastere grund, speidet vi
alle ivrig efter spor. Men ikke det ringeste tegn
til saadanne fik vi øie paa. Hvis jordbunden sa
sandt, havde Stapleton aldrig naadd frem til den
frelsende ø, som han havde søkt hen til i taaken den
forrige nat. Et eller andet sted i den store
Grimpensump, i det raatne dynd, som havde suget ham til sig,
er denne kolde og grusomme mand begravet for evig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
