Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6
\
2. Bygninger i veldædigt Øiemed, hvorunder hører: Fattighuse,
Sygehuse, Lasaretter, Hospitaler, Invalidehoteller m. m.
3. Krigsvæsenets Bygninger: Kaserner, Arsenaler, Tøihuse,
Krudtmagasiner, Fæstninger, Mure, Taarne o. s. v.
4. Bygninger for Regjering og Retsvæsen: Regjeringsbygninger,
Retslokaler, Fængsler, Politistationer, Strafanstalter o. s. v.
5. Bygninger for Folkets Opdragelse og Udvikling, saavel i
aandelig som legemlig (sanitær) Henseende: Skoler, Uni-
versiteter, Akademier for skjønne Kunster, Ridehuse,
Gymnastiklokaler, Badeanstalter, Bibliotheker, Museer,
Theatre, Koncertlokaler o. s. v.
6. Folkets og Folkerepræsentationens Bygninger: Grækernes
Agora, Romernes Forum, Lokaler for de offentlige Folke-
fester, Circus, Middelalderens Turneringspladse, Parlaments-,
Rigsdags- eller Storthingsbygninger o. s. v.
4de Klasse. Gravbygninger.
5te Klasse. Bygninger for religiøs Kultus :
Templer og Kirker.
Man vil saaledes se, at Husbygningskunsten er
saare omfattende, og at den stiller store Kundskaber
og megen Erfaring samt tildels særegne kunstneriske
Anlæg til den, som paa en tilfredsstillende Maade
skal kunne gjøre Fyldest for de forskjellige Krav,
og dog er Husbygningskunsten hen en Underafdeling
af Bygningskunsten i sin Almindelighed; thi sidst
nævnte kan deles i følgende Afdelinger:
1. Borgerlig Bygningskunst.
2. Vandbygningskunst.
3. Vei-, Bro- og Jernbanebygningskunst.
4. Krigsbygningskunst.
5. Maskinbygning.
6. Skibsbygning o. s. v.
Som Grrundlag for de forskjellige Afdelinger af
Bygningskunsten opstiller man Bygningsteknologien,
hvor de fornødne Forkundskaber om de forskjellige
Materialier og disses rette Behandling erhverves.
Bygningsteknologien danner derfor ogsaa den nød
vendige Indledning til Husbygningskunsten. Den
er behandlet særskilt for sig, og vi skal der
for ikke gaa nærmere ind paa den i nærværende
Haandbog.
Hvad vi her væsentlig kommer til at beskjæftige
os med, er Læren om, hvordan man skal opføre al
mindelige Beboelseshuse, saaledes at Varighedens,
Hensigtsmæssighedens og Skjønhedens Fordringer
kan tilfredsstilles i Forbindelse med en fornuftig
Økonomi og Hensynet til Beboernes Sundhed og
Velvære.
Man maa have Kjendskab til Lovene for de
forskjellige Naturkræfters Virksomhed og Legemernes
Natur for at kunne indrette et Hus saaledes, at
man dels kan drage Nytte af disse Kræfter, dels
beskytte Bygværket mod deres ødelæggende Ind
flydelse. Tyngdekraftens Virkning og Materialiernes
Modstand herimod maa man kjende for at kunne
tilveiebringe Balance mellem de modsatte Kræfter.
Bygningen maa yde den fornødne Modstands
kraft i Naturens Kamp for Tilværelsen. Der findes
smaa mikroskopiske Dyr og Planter, Bakterier, Sop-
arter etc., som fører Krig mod vore Huse og søger
at ødelægge saavel disse som de iboende Væseners
Sundhed. Disse Fiender maa man kjende til og
vide, hvordan man skal holde sig dem fra Livet,
hvilke Forsvarsmidler man skal anvende for at
sikre sig mod deres ødelæggende Virksomhed.
De Gamles Elementer, Luft, Vand og Ild kan
optræde snart som vore Fiender, snart som vore
Venner. Det gjælder om at drage sig Elementerne
til Nytte og hindre dem i at gjøre Skade ved- for
nuftige Foranstaltninger.
Saavel nedenfra som fra Siderne og ovenfra
angribes vore Huse af ødelæggende Kræfter. Fra
Undergrunden stiger ved Haarrørskraftens Hjælp
Fugtighed op gjennem Husvæggene. Dette maa for
hindres. Skadelige Dunster og giftige Gasarter stiger
ogsaa op fra enkelte Steder. Disse Fiender maa
man ikke komme nær. De atmosfæriske IndfLydelser:
Storm, Begn, Sne og Temperaturforliolde maa man
tåge tilbørligt Hensyn til, saa Huset kan yde den
fornødne Modstand og beskytte dets Beboere. Og
saa Luftelektricitetens ødelæggende Virkning i Form
af Lynnedslag gjælder det at gjøre uskadelig for
vore Boliger.
Man maa være sikker paa, at Undergrunden kan
taale at hære Bygningen uden at synke ret ned eller
skride ud til Siden. Heller ikke maa Huset være
udsat for Ødelæggelse ved Jord-, Sne- eller Stenskred
fra nærmest omliggende Trakter eller ved Over
svømmelser og Udskjæringer fra nærliggende Vasdrag.
I de forskjellige Egne og Himmelstrøg kan
Forholdene stille sig høist variable med Hensyn til
Tilgang paa Bygningsmaterialier. En fornuftig Øko
nomi tilsiger at bruge de Materialier, som er lettest
tilgjængelige, og som falder billigst, saafremt de er
af den Beskaffenhed, at de kan give Huset den for
nødne Varighed og Stabilitet samt beskytte Menne
skene imod de atmosfæriske Indflydelser.
Valget af Bygningsmaterialier og Bygningsmaaden
beror ogsaa tildels paa, om Huset ligger i en By
eller frit paa Landet ; thi Bygningslovene stiller ofte
strængere Betingelser til Vaaningshusene i Byerne,
specielt med Hensyn til lldsikkerheden.
I enkelte Byer som f. Ex. Kristiania har man
Murtvang, d. e. Materialiet i Husets Ydervægge
skal være Sten eller andre ildsikre Stoffe. I andre
Byer, som f. Ex. Kristianssand, er derimod Opførelsen
af Træhuse tilladt, og hele Byen bestaar næsten
udelukkende af saadanne Huse.
Bygningsloven tillader imidlertid ikke, at et
Træhus opføres til saa stor Høide som et Murhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
